onsdag den 7. februar 2018

Vil du være med til E-møder?

Kunne du have interesse i at deltage i Video-konferencer over nettet?

Glem alt om teknik, for det løser sig, når blot du gerne vil deltage i møderne. - Tænker du, at det har du ikke tid til, så drej tanken derhen, at det indgår i stedet for genudsendelser af Kriminalkommisær Barnaby, Kommissær Rex eller Inspector Morse, så er der pludselig masser af tid.

Pt. er der ingen fastlagt plan for disse møder, men jeg tror vi kan finde gode emner at få gennemgået. Og gæstetaler som har fortjent ejerskab til emnet og som gerne bruger en god halv time på at forklare og fremlægge. Bare spørg dig selv med: "Det kunne egentlig være godt at vide mere om". - Så er vi tæt på et emne.

Fem eksempler på emner:

  1. Jeg kunne godt ønske at vide mere ”om vaccinationer mod lungebetændelse”. Der kan være mange underspørgsmål, også her.
  2. ”Hvordan skelner jeg imellem at det er bryst muskelvævet, det gør ondt i, og det mere alvorlige omkring hjertet”.
  3. ”Telemedicin, hvad går det egentlig ud på”.
    1. Sundhedsstyrelsen - Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL-.ashx-fil
    2. Sundheds- og Ældreministeriet - KOL-patienter holder sygdommen i skak med telemedicin
    3. Digitaliseringsstyrelsen - Fælles Udbud af Telemedicin (FUT)
    4. KMD - Telemedicinsk behandling af KOL-patienter - Potentialer og barrierer - PDF-fil
    5. Lungeforeningen - Telemedicin og Sundheds IT
    6. Nordjylland - Telemedicin til borgere med KOL
    7. Region Midtjylland -Telemedicin til borgere med KOL
    8. KL.dk - Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
    9. Region Hovedstaden - Bispebjerg Hospital - Video: Brug af telemedicin i behandlingen af patienter med KOL
    10. Nordjysk telemedicin skaber tryghed hos borgere med KOL
    11. Ingeniøren - Odense satser på dyr telemedicin: KOL-patienter er vilde med teknologien
  4. Angst og frygt
    1. Selvhjælpsfilm om angst
    2. Sådan ændrer du Usikkerhed (angst) til Selvsikkerhed på 20 min!
    3. Særligt sensitive og angst
    4. Besværet vejrtrækning? - lunge.dk
    5. Gode til at hjælpe hinanden - lunge.dk
    6. Ingeborg Farver-Vestergaard, psykolog og forsker - lunge.dk
    7. Kirsten holder sin KOL-sygdom i skak med træning - lunge.dk
    8. Psykologhjælp, fysioterapi og rehabilitering - lunge.dk
    9. Har sangtræning effekt for lungepatienter? - lunge.dk
  5. ”Mindfulness - en mode-bølge ?”
    1. Har du prøvet Lungeforeningens lytteøvelser? - Indlæg på Facebook
    2. lunge.dk - Intro til opmærksomhedstræning
Men vi kan vælge at favne bredt. Fx at gå ud fra: Livsværdier med KOL. - Og så herunder finde en del emner.

I flere af ovennævnte eksempler har jeg tilføjet links til mere information. Samme kan man også selv finde med Google. I mange tilfælde kan det måske dække behovet for information, men en levende præsentation, afsluttende med dialog, er mere nærværende.

Jeg foreslår at vi mindst skal være 10 tilmeldte deltagere før vi starter ud med møderækken. Og jeg foreslår at vi, til at starte med, har et møde ca. hver anden uge. Det kunne fx være hver anden torsdag aften.


Tilmeld dig mail distributionslisten

Har sådanne møder din interesse så tilmeld dig her, og informer dine venner og bekendte om det (herans.dk), så de også kan vurdere om de ønsker at være med. - Her kommer tilmeldingen ind i billedet: I første omgang varsles om møder via en distributionsliste. Senere laver vi et sted på nettet, hvor vi informerer om aktiviteten. Måske bliver det her på herans.dk og måske bliver det på et nyt afsnit på lunge.dk – det afhænger bl.a. lidt af mængden af tilmeldte. - Før vi lægger information om Zoom og om møderækken over på lunge.dk, så vil det være skønt, at have en nogenlunde sikkerhed for, at vi har fat i noget der er en del brugere, som gerne vil fortsætte med.

Der er en række fordele ved at mødes på nettet fx der er ingen transport. Afstand spiller ingen rolle. Mange med KOL kommer sjældent udenfor deres egen hjem - i kan også deltage. Man kan deltage via computer, Apple Mac, iPhone, iPad og enhver Android skærm. Man behøver ikke nødvendigvis at have eller bruge kamera … Deltagerne lærer at kende hinanden. Man kan stille spørgsmål. Man bliver dus med et værktøj, som også kan bruges i anden sammenhæng.


Klik ind til møde her

- så har du en brugerforbindelse til mit 'møderum'.
Du kan også bare klikke her for at få Zoom klienten.


mvh / Herman

torsdag den 1. februar 2018

At øve sig på Zoom

I aftes valgte jeg at deltage i et seminar Zoom | Live Training → Zoom Advanced User Training hvor jeg tilmeldte mig allerede i forgårs. I kursuet går man lidt længere ned i de funktioner, der findes i Zoom, end blot det basale. Evt. via linket, se en oversigt over den slags kurser, som man kan tilmelde sig, efter man har registreret sig som bruger af Zoom.

Efter kurset fik jeg tilsendt en mail med link til optagelsen af kurset, jeg deltog i. Jeg tror godt, at jeg må linke til det. Zoom | Advanced Meetings Workshop (recording).

Specielt i hans recording er det tydeligt hvordan instruktøren styres igennem kurset. Til højre på skærmen har han teksten, som han stort set skal læse op. Midt på skærmen har vi en oversigt der viser, hvad vi skal igennem. Det vi andre ser under mødet. Der er vidst meget mere at lære, om mulighederne i Zoom, ved at følge disse trænings events.

Du finder disse kurser under Zoom Training → Weekly Training Webinars.

Skulle jeg pege på en mangel ved kurset så må det være, at der ikke hver gang nævnes, hvornår vi er ovre i noget der fordrer $ abonnement. Det vil jo så nok vise sig, hver gang, hvis man selv er ved at sætte funktionen op. - Men det nævnes kun af og til under præsentationen. - Når man sætter op, så viser behovet for abonnement sig ved at man enten skal indtaste kreditkort info eller opsætte betaling via PayPal.

Enkelte eksempler, man kommer ind på. Hosten for et møde kan ved et (ur) symbol se om de forskellige deltagere er lidt fraværende, ved fx at multitaske ud i andre gøremål. Man kan ikke se, hvad der laves, men Host kan se at vedkommende multitasker. Er der mange der gør det, under et møde, så skal der nok lige til at ske et eller andet, for at samle tropperne igen. Deltagerne kan sende mange symbol informationer tilbage til Host, fx ja, nej, lidt langsommere, lidt hurtigere, tomlen-op ... - Det er også muligt at lave direkte afstemninger (Polling and Question/Answer dialog box with live or text answers) og det er muligt at splitte op i forskellige arbejdsgrupper. Men disse funktioner kræver vidst abonnement. - Jeg tror fortsat, at vi kan nøjes med det der er gratis.

Når nu så mange kan være på samtidig med video fra sig selv, så er det smart at der er automatik. Det går bl.a. ud på at den der taler får et større billede vist automatisk, end billedet af de andre.


mvh / Herman

tirsdag den 30. januar 2018

I gang med Zoom

Det er en god idé at du registrerer dig hos Zoom i god tid inden vi skal til at test-mødes i Zoom. Zoom opfordrer også til at man test-lærer ved at logge ind i nogle af deres test konferencer: Weekly Training Webinars.

Første gang du slår op på Zoom, så skal du registreres som bruger og der skal lægges en lille app/programkode på din enhed. Ved registreringen kan du vælge at oplyse din mail adresse, som bruger, og at lægge et password som login kodeordet, som du vælger, for dit fremtidige Zoom login. Med et lille x kan du vælge at du fremover ønsker fra starten at være logget ind, når du slår op på Zoom.

Ved registreringen kan du også vælge en alternativ login løsning, at kæde dit Zoom login sammen med dit login på Google eller Facebook. Her vil du så havne i at skulle godkende de felter som Zoom gerne må kigge ind i hos enten Google eller Facebook. - Jeg foreslår det mest simple, som er at have et separat login for Zoom. For sikkerheden, så er det også bedst at holde ting separat.


En vej ind er

Klik ind til møde her

Det er samme vej ind fremover for en brugerforbindelse til mit 'møderum'


I forbindelse med registreringen får du også tildelt et Personal Meeting ID, eller kan let få det. Den kan bruges når du selv indkalder til (et planlagt) møde i dit ”møderum”. Personal Meeting ID består af en række cifre fx 111 222 3333. En vej til at bruge det er at slå op på Zoom og dernæst vælge, hvor man vil hen.

Dit Personal Meeting ID kan også laves om til et Personal Meeting web-adresse. Exempel: http://zoom.us/j/1112223333 – Det er en sådan link jeg henviser til, ovenfor, bag ordene "Klik ind til møde her".

Du kan finde vejledning i Zoom Help Center Getting Started, men jeg vil næsten opfordre dig til blot at prøve i stedet. Fordi man kan let drukne i vejledninger og dermed havne i hjørner, man ikke lige forstår. Som drenge siger, hvorfor læse manualen :)


Tilmeld dig til invitation via mail

Ud fra tilmeldinger opbygger jeg en e-mail distributionsliste til E-møde indkaldelser. Ønsker du at deltage i disse E-møder, da send mig en mail med titlen "Vedr. Zoom E-møder" hvor du i tekstfeltet informerer: "Jeg er indforstået med at modtage E-møde-indkaldelser via mail". Dermed har jeg også loven på min side, når jeg sender invitationer ud via mail. Og du kan altid bede om at blive slettet fra maillisten igen.

Har du gjort disse to ting, 1) Registreret dig som bruger hos Zoom, 2) Sendt mig mailen med tilladelse - så er du klar til evt. at deltage i e-møder via Zoom.

Driller det, så sig til. Jeg hjælper dig gerne i gang.

Jeg sad lige og kiggede - man kan også vælge at vise et møde live-stream på Facebook. Måske skal det prøves en gang. Men der vil være en del som så lige skal afklares forinden, fx hvor åbent eller lukket skal mødet være osv. Så det bliver ikke lige det vi gør også, som det første. Og vi kan "recorde" mødet ned i en fil, fx på min D:-drev, til senere brug, hvis vi vil. Men fra starten vil vi fokusere på at få alle med, i e-mødets live kommunikation, så godt vi kan. Her tror jeg at vi skal starte med åbent adgang, men hvor vi kan se, hvem deltagerne er og vi kan lukke for vedkommende, hvis vi oplever problemer.


mvh / Herman



Sådan afinstalleres Zoom igen

Skulle du, af en eller anden årsag, ønske at blive af med programkoden, eller app'en, som du fik på din enhed ved registrering hos Zoom, så kan du let afinstallere det igen. Du gør det på samme måde som du afinstallerer alle andre programkode-moduler på din enhed. I tilfældet her hedder modulet Zoom.

For Microsoft Windows styresystemet, før Windows 10, så vælger du: Kontrolpanel → Alle Elementer i Kontrolpanel → Programmer og funktioner. Her finder du modulet Zoom - klikker på det og vælger Afinstaller.

Samme vej findes fortsat for Windows 10, men Microsoft har også lagt et par andre veje: Kontrolpanel → Juster indstillinger for computer → Programmer → Programmer og funktioner → Fjern eller rediger et program. Her finder du modulet Zoom - klikker på det og vælger Afinstaller.

Og den nye vej med Windows 10: Klik på Windows-tasten → Indstillinger → vælg Apps → her under Apps og funktioner, vælg Zoom - her klik på Afinstaller.

På en Android smartphone vælg Indstillinger → vælg Apps → klik på Zoom. Klik på Gennemtving Stop og Klik på Afinstaller.

søndag den 28. januar 2018

E-møder hvorfor?

Her vil jeg forsøge at lægge nogle svar til det

Det første svar må være: Fordi vi kan.

Ikke alle kan finde ud af det, men de fleste kan. Ikke alle har internet, men de fleste har. For de der så ikke har internet findes der så også en eller flere muligheder … men det springer vi her let hen over, at se nærmere på. - Men svaret er fordi vi kan.

Zoom løsningen findes til Windows PC, Mac, iOS, Android, Linux … Til storskærme, til computerskærme og til de håndbårne smartphones. Til stort set alle skærme, som kan kobles til internettet. Men tilbage til spørgsmålet: E-møder hvorfor?

Da vi i Antenneforeningen Ølstykke Vest, for 15 år siden, fik adgang til internet, via anlægget, så foreslog jeg at vi skulle prøve at bruge det socialt også, at komme hinanden i nærområdet noget ved, via internettet, men også at kunne nå længere ud, via internettet. Vi fandt en løsning som var velegnet til at holde møder,

  1. med deltagere,
  2. med en vært og
  3. med en gæstetaler.
Vi fandt hurtigt nogle andre som allerede gjorde det samme, en lille gruppe fra Reersø, Vestsjælland. Vi gik i et samarbejde for halvdelen af møderne. Her var Erling, fra Reersø, og jeg på skift vært. Vi blev ikke mange, men jeg mener at vi, når vi var flest, var omkring 25 deltagere. Det kørte vi med over tre vintre, med vidt forskellige emner og spændende gæstetaler. Det var også hyggeligt. Vi kom til at kende og værdsætte hinanden. Her fik jeg mine første venner over internettet, som jeg ellers ikke kendte fra den fysiske verden.

Det er ikke det samme som at mødes fysisk, men accepterer man at det er anderledes, så er kontakt via nettet absolut også værd at tage med. En ekstra kontakt-mulighed, der på flere måder er grænseoverskridende i forhold til at mødes fysisk. Man kan nå ud til flere og også andre end ved fysiske møder. Ja, man kan nå ud til næsten enhver krog af globen. Alle der har adgang til internettet kan være med. Accepterer man de få rammer der er, så er vore e-møder et tilbud til alle og der er ingen fysisk transport. Man sparer både transport- tiden, besværet og udgifterne. - Afstand spiller stort set ingen rolle. - Der er også lidt uforpligtende over det, man skal fx ikke stå med nybagt kage og kaffe for at sige hej. - Og, løsningen vi har valgt, Zoom, kan også bruges hvor kun to taler sammen, men løsningen Zoom er bygget med tanke om, at man skal kunne være mange. - Jeg har også et lille håb om at vi med e-møder kan nå ud til en del, som ellers har svært ved at møde op til de fysiske møder. Teknikken er der i hvert fald.

Lungeforeningen havde noget lignende i 2016, hvor man eksperimenterede med videomøder via internettet. Vi kan finde forskellige beskrivelser om, hvad man havde gang i, ved at google på lunge.dk, især om visionerne bag. Fx om virtuelle fællesskaber i en artikel af juni 2016. Se især side 11 og frem. Jeg var interesseret i disse møder, for det lignede det vi tidligere selv havde i antenneforeningen. Og jeg blev inviteret med. I mødet tror jeg, hvis jeg husker ret, at vi var 6 medlemmer i Lungeforeningen og en læge fra Herlev Hospital var vært/ordstyrer. Vi talte om de ting i vores liv som forandres grundet KOL. Men der var også andre møde-strukturer, fx online rådgivning, hvor det, man tilbød i det virtuelle, minder om konsultation hos lægen.

Senere, efter den årlige generalforsamling i Lungeforeningen 2016, simulerede vi, os tidligere deltager og lægen, for salen et sådan virtuel møde. Forinden var der også nogle unge som talte meget varmt for en Lungeforenings app "Åndehullet", som de var i gang med at få bygget. Derefter hørte vi ikke mere til hverken app'en eller møderne. - På det efterfølgende årlige generalforsamling i 2017 efterlyste jeg at høre nærmere om disse projekter. Svaret var, at det var nedlagt, med begrundelsen, at fonds-midlerne til projektet var opbrugt. Som jeg husker det - Der var ingen nedskrevne konklusioner om projekterne. De var bare lukket ned, da der ikke var flere penge.

Derfor foreslår jeg at vi selv starter op med noget. Når og hvis det så kører godt, så kan det da være at Lungeforeningen gerne vil bygge ovenpå, med andet også. Får vi rimelig opbakning af medlemmer, så foreslår jeg at vi åbner en ny aktivitetsafsnit på lunge.dk, hvor vi synliggør aktiviteterne. Springer vi mulighederne over, så synes jeg at at vi overser et stort potentiel kontakt ud i samfundet. Allene på gaden hvor vi bor er der flere, med KOL, som ikke kommer udenfor en dør, sikkert af flere årsager, men vi ville sikkert kunne nå dem via det nye virtuelle kontakt. Dog skal vi nok ikke forvente alle.

Tilbage til spørgmålet: E-møder hvorfor?

Tør jeg skrive: Fordi der er et behov

Det kan jo også bruges, hvor du selv tager initiativ til E-møder. Jeg ved godt, at der er Skype og der er Hangouts og mange andre løsninger. Men prøv med Zoom. Du kommer lige ind midt i mit mødelokale ved at klikke her:

Klik ind til møde her

Men ellers - Det får vi at se, om der er - behovet

Du får lige så let din egen ID, så du selv kan indkalde til møde



En løsning til e-møder over nettet

Jeg prøver at finde en løsning til e-møder over nettet. Noget der minder lidt om de webinar-møder vi havde i tre følgende vintre, startende i år 2003. Denne gamle løsning, for 15 år siden, er for længst væk, men jeg har fundet et nyt, Zoom, som jeg, her på min private hjemmeside, beretter lidt om fx her: E-møder.

Hvad skal vi bruge det til?

I første omgang skal vi sammen teste på løsningen, så vi bliver lidt dus med mulighederne. Når vi er kommet så langt, så starter vi med regelmæssige møder: Med en vært på og en gæstetaler. Gæstetaleren fremlægger sin beretning ud fra et aftalt emne. - Måske finder vi også ud af at holde debat møder. Løsningen understøtter fx at vi splitter os op i grupper og så senere holder en plenum sammen.

Ud fra tilmeldinger vil jeg lave en e-mail distributionsliste til E-møde indkaldelser

Ønsker du at være med og ønsker du at deltage i disse E-møder, da send mig en mail med titlen "Vedr. Zoom E-møder" hvor du i tekstfeltet informerer: "Jeg er indforstået med at modtage E-møde-indkaldelser via mail". Skulle det så hænde, at du ikke lige har tid der, så bliver der en næste gang, med et nyt møde - og dækker mødet noget vigtigt så optager vi måske mødet, så vi efterfølgende kan se hvad indholdet var.- Det kunne være skønt om du tilmelder dig også hvis du er i tvivl. Man er ikke forpligtiget til at deltage hver gang, bare fordi man er tilmeldt. Man kan altid bede om at komme af listen igen, så gør jeg det.

Idéen kunne måske brede sig til alle andre lokalafdelinger også og vi kunne køre noget fælles på tværs af lokalafdelinger. Alle i Danmark, med lungeproblemer og pårørende vil være velkomne.


mvh / Herman

onsdag den 24. januar 2018

Forsvaret – Luftværnsgruppen (LVG) i Flyvevåbnet

Mens jeg gik i Durup Realskolen, 1960 – 1964, så legede jeg i fritiden derhjemme lidt med elektronik. Mest med dele fra gamle rør-radioer, som var gået i stykker og jeg fandt ud af at sådan noget lignende kunne jeg komme til at arbejde med i Flyvevåbnet, hvis det lykkedes at komme ind der. Oprindelig havde jeg forestillet mig at det skulle være at servicere elektronik som flymekaniker, men det blev i stedet, da jeg endelig skulle vælge linje, til noget med vedligehold af radar og raketter i Luftværnsgruppen.

Som 17-årig startede jeg, 1. november 1964, på rekrutskolen i Jonstruplejren, ved Værløse Syd/Ballerup. Det varede tre måneder. Derefter havde jeg fire semestre, af tre måneder på elektronikskolen, samme sted, hvoraf sidste semester var noget lidt nyt med fokus på svagstrøm, halvledere og digitalteknik, hvor man kiggede lidt ud i fremtiden.

Uddannelsen var meget bredt favnende og specielt en af instruktørerne var fantastisk og grundig med alt i teorien. Han kunne næsten stå og græde, hvis vi ikke fattede det. - For at lære os noget, som også direkte kunne bruges i det civile, så lærte vi også om reparation af farvefjernsyn, fx B&O. Bl.a. det kom vi senere op i til svendeprøven.

I svendebrevet står der Smede- og Maskinarbejderfagets Svendeprøvekommision 31.10.1969
Svendeprøven blev aflagt i nedennævnte branche: elektronikmekaniker.
Karakter: vel udført
.

Så vidt jeg husker uddannelsen blev, i Forsvaret, i det daglige, omtalt som ”Radio- Radar-mekaniker” skolen.

Jeg fortsatte et år efter svendeprøven, så jeg i alt havde 6 år ved Forsvaret, hvilket også var det oprindelige plan og aftalen, da jeg søgte om turen til Alabama.

Efter fjerde semester i Jonstrup så kom jeg til Luftværnsgruppens Serviceværksted og lager i Avedørelejren. Stedet hvor man havde service på HAWK og NIKE Hercules og NIKE Ajax raketsystemer. For mit vedkommende blev fokus sat på Nike systemerne og reparation af moduler, som havde fejlet. Værkstedet bestod i at simulere resten af systemet overfor det modul vi fejlsøgte på. - Der arbejdede jeg godt et år hvorefter jeg kom på 9 måneders skole i Redstone Arsenal i Huntsville Alabama. Stedet hvor en af cheferne var Verner von Braun, manden der under 2. Verdenskrig opfandt det tyske V2 bombe-raket-system.

I første omgang, da jeg søgte om at komme på skolen i USA, så skulle jeg, på en officersskole ved Værløse Syd, bestå en engelskprøve. Der dumpede jeg. Vi havde ellers i Jonstrup også haft lidt teknisk engelsk undervisning. Jeg fik efter mit dump nogle fif af en løjtnant: At låne Jealock Holmes bøger på engelsk i biblioteket og at sætte radioen på Voice of America, og at bruge begge dele så meget som muligt, og så komme igen efter 14 dage. Ved det bestod jeg så.

I øvrigt, prøven bestod i, at officeren stillede en ’gammel’ Grundig spolebåndoptager, kuffert-modellen, midt på det store bord, som jeg blev sat ved. Han isatte en spolebånd og gav mig nogle ark med multichoice svar. Han startede afspilningen og så gik han med beskeden, at han kommer tilbage igen om godt en halv time - ”God fornøjelse”. Båndet startede med, på engelsk, at forklare hvilken ark jeg skulle starte med. De enkelte lydelementer var taget ud fra forskellige situationer. Nogle gange var der en længere fortælling, hvor jeg skulle krydse af ved det mest rigtige korte forklaring om, hvad der blev talt om. Andre gange var det omvendt, at der blev sagt ganske få ord, hvor jeg skulle vælge imellem nogle lidt længere forklaring. I de fleste elementer var der dog lidt balance i længden af lydklip og svar-tekst. Jeg husker det som stressende, selv om vi fra Jonstrup har haft masser af "Programmeret undervisning

med multichoice svar - alt sammen skrevet ud med en spritdublikator.

På skolen i Redstone Arsenal var de første tre måneder en hurtig gennemgang af det samme grundlæggende elektronik, som vi havde været igennem i Jonstruplejren. Fra Ohms lov og frem. Det var en meget systematisk "programmeret undervisning". Her fik jeg øvet mig mere på at bruge engelsk, og sproget var ingen problem. Jeg husker, hvordan jeg følte om det, fx da jeg opdagede, at jeg var begyndt at tænke på engelsk også. Her følte jeg, at jeg var blevet dummere, for mit tankeråderum var kun de gloser jeg kendte. Det hændte for ofte, at jeg måtte "kravle rundt om" emnet, for at få forklaret noget. - Alle Nike systemets tekniske manualer var på engelsk. Dem havde jeg så også allerede brugt et år derhjemme i Avedørelejren. - Så teknisk engelsk, her fik jeg øvet meget, når vi blev indenfor dette bestemte område. Det kneb mere med dagligtale i pauserne, hvor resten i klassen blev livlige og fx jokede, eller talte underforstået. Her måtte jeg tit spørge nærmere ind til det der blev sagt, før jeg forstod indholdet.

Tiden var på de sidste år af Vietnamkrigen. De amerikaner som dumpede fik som regel en hurtig militær grundtræning og så afsted til Vietnam. En del i klassen opfattede det som deres værste trussel.

Jeg var klassens eneste udlænding. Sådan var det for de fleste fra andre lande, end USA. Kun tyskere have hele klasser for sig selv, med oversætter på og dobbelt tid i programmet.

Via et udlændingekontor (Foreign Relations Office) i lejren fik vi mange tilbud, hvis vi ville, med kontakt til civillivet udenfor basen. Det var fx rundvisning på rådhuset, eller et besøg på lokalavisens trykkeri, andre fabrikker og institutioner og større events i byen. Der var mange tilbud, også eventuel lokal familiekontakt og det viste sig, hvis man tog imod en stor del af disse tilbud så blev man en dag kaldt til et ceremoni på rådhuset, hvor borgmesteren overrakte et bevis på, at nu var man Æresborger af Huntsville og i alle dage fremover. - Det blev jeg så også.

Vi var tre som fandt ud af at vi, i stedet for at bo på lejren og sove i en mange-mands-sal og disse golde militære stålsenge, også egentlig bare kunne leje en lejlighed i byen. Det gjorde vi så. Vi fandt et sted med 3 soverum, en alrum/stue og en køkken og to badeværelser på Park Place Apartments, 2022 Golf Rd SW, Huntsville, AL 35802, USA. Det var på første sal. Ude i gården var der en stor opvarmet swimmingpool og der var to saunarum, samt en fælles gildesal. Det var mere luksus.

I weekenden var vi ofte på tur, rundt i Alabama og i nabostaterne. Vi var langt inde i Rocky Mountins og vi var flere gange i New Orleans, men de fleste ture var noget kortere. Steder vi kunne nå til allerede fredag aften. Til jul og nytårsaften boede vi på The Barefoot Mailman Hotel, Palm Beach i Miami, hvor vi bl.a. surfede, i de "store" bølger på en halv luftmadras. Hotellet lå helt ude ved strandkanten, med masser af sand og de blå bølger, men den er der ikke længere. Den blev i 1980 lavet om til timeshare lejligheder og temaet Barefoot Mailman blev droppet. Nu er der så andre der løber videre med udtrykket. - Til hverdag når vi ikke lige havde noget på programmet, så tog vi ofte til en Holiday Inn i Decatur, lidt sydvest for Huntsville. Efter vi havde bestilt hver vores værelse, så tog vi hver især bagbeklædningen af fjernsynet og spejlet ned fra vægen. Så var der tv-tune tid. Derefter gik vi rundt og vurderede resultatet. Vi satte os dernæst der hvor billedet var blevet bedst, for lige at drikke en dåsebajer eller Cola. - Det bemærkede ejeren af hotellet. Da vi en gang spurgte til, hvorfor han gav os nye rum hver gang, så kom han med et smil og svaret.

Vi var ikke mange på lejren fra Danmark samtidig, med da nok godt en håndfuld. Selv med vore sprogproblemer så var det almindelig at vi lå med højeste karakter i klassen. Gjorde man det og ikke skejede ud med fx sprutkørsel, hvor man havnede i fængsel. Så blev der, mens man var på vej hjemad, send rosende ord til forsvaret i Danmark. Også her havnede jeg så også i en lille æres-parade udenfor værkstedet i Avedøre. Det var lidt svært at finde masken der passede.

Til dagligt gik jeg ellers ikke meget op i at det var militæret jeg var i. Min egentlige interesse var teknikken og elektronikken. På rekrutskolen var vi konstabelelever. Herefter blev vi konstabler. Efter et år som konstabel blev vi overkonstabler. Herefter kunne man godt søge på sergentskole, men jeg havde egentlig ikke rigtig lyst. Overkonstablen der sad på hovedlageret skubbede på flere gange. Da de første tre måneder var gået, hvor jeg kunne have søgt så sagde jeg ok, men hvad gør vi så. Han foreslog at han lavede ansøgningen for mig – og det blev ved det. Hver gang jeg derefter kom på lageret så ville han have afklaret en detalje. Jeg foreslog, gør som du plejer. Sådan en ansøgning gik igennem og jeg blev kaldt til sergentskole i Værløse Lejren. Den sidste af slagsen, hvor det kunne klares på bare 3 måneder. - Det var nu forfriskende at komme på skole igen og lave noget helt andet, også fysisk.

Tilbage i Avedøre Lejren. Der var ikke meget jeg kunne bruge min sergent titel til. Men nogle af officererne på administrationskontoret fandt frem til at jeg af og til skulle have nattevagt sammen med et hold grønne rekrutter på lejren. - Det var så det - og jeg blev oversergent grundet tiden jeg havde været sergent.

Jeg startede hos Hewlett-Packard Danmark 1. november 1970. Samme dag var værkstedet i Avedørelejren på vej mod militæbasen i Tune. Jeg fik aldrig besøgt stedet i Tune. Dette satte en stor punktum for mig, men jeg mindes tiden i Flyvevåbnet med glæde.

Mit kørekort

Jeg var i gang med at tage kørekort, inden jeg skulle til Alabama. Det praktiske kørsel foregik i København og ved kørslen blev jeg samlet op og afleveret ved Valby Station. Umiddelbart før jeg skulle op i det praktiske i køreprøven, så fandt kørelæreren at jeg rent faktisk hørte ind under Roskilde, når jeg boede i Hundige. Teorien var bestået. Jeg kom derfor til at køre steder jeg aldrig havde set før i Roskilde området. Resultatet blev, at jeg dumpede. Den motorsagkyndige sagde: Du aner simpelt hen ikke hvad der foregår omkring dig. Kom igen om 14 dage. - Hvortil jeg svarede: Ok, jeg finder så nok i stedet et andet sted at få kørekort. Hvortil han sagde: Du kommer ikke udenom mig. - Vi havde lidt mere i dialogen, men jeg havde lige modtaget mit store formelle Nato Rejseordre og mit flyvebillet til Alabama. Jeg var ikke til at skyde i. Så jeg fortsatte med en learner licence og min endelige køreprøve i Huntsville Alabama. Hvor jeg ret hurtig fik min gamle 1950’er Desoto.

Omkostninger i Alabama for at få kørekort, var et lille beløb, som jeg skulle betale for at få et midlertidig kørekort. Dette midlertidige var en forvokset frimærke med noget stempel på. Man kunne også bare vælge at vente på det originale kørekort. Så ville det have været helt gratis. Så alt andet var gratis. Jeg skulle dog også lige købe en teoribog, eller låne en, som jeg tror det blev til. Den teoretiske eksamen var multiple-choice, som ved så mange andre situationer ved test i USA. Ved praktikturen, med betjenten, her sad han også og krydsede af i et multiple-choice. Her skulle man så opnå et samlet antal point for at bestå.

Da jeg kom hjem til Danmark igen blev, det amerikanske kørekort, i Roskilde, konverteret til et dansk kørekort. Forinden, i USA, havde jeg lige sikret mig, at jeg også havde et international kørekort, der gjaldt i alle andre lande, end USA. Sådan for en sikkerhed. Men der blev ingen problemer ud af det. Jeg skule lige forklare, hvad min amerikaner-kørekort gælder for, så man kunne give mig tilsvarende i Danmark.

Rejsen

Turen til Alabama gik via SAS til New York. Hvor vi chekkede ind til USA. Herfra og til Huntsville fløj jeg med et lokalt amerikansk flyselskab.

Jeg husker tydeligt den stive, men stilfulde stemning piloten og stewardesserne, og de små sæder, skabte i SAS flyet. Det stod i stor kontrast til den videre tur, hvor sæderne var nærmest sofaer, med fed ryg- og arm-læn – og blomster figur. Afgangen fra New York lignede her nærmest et spring ud i himmelen med en stor krølle på kursen. Det var som en stor opfordring til at nu skal der afslappes. Her var stewardesserne helt nede på niveau med de rejsende, med søde smil og vittigheder – de og piloten havde en opmuntret stemmeføring. Og kiggede jeg ned igennem flyet så var de fleste her mere casual påklædte. Vi var kommet hjem i USA.

Jeg havde søgt om og fået godkendt, at jeg godt kunne sejle fra New York hjem til København. Det blev med Swedish American Line. Sejlturen tog 9 dage og det gav en masse ekstra oplevelser. I forvejen, til New York, havde jeg sendt nogle store papkasser, som kom med skibet. Det var ekstra bagage for mig selv og en kollega der fløj hjem. Jeg havde fx en stueradio, store højttaler, en LP afspiller, ca 100 LP’er og meget andet jeg havde samlet i de 9 måneder i USA. Kollegaen havde noget lignende, dog endnu flere LP’er.

Jeg havde også en Schmidt og Wesson 9mm tromlerevolver, med i bagagen, som har sin egen historie, men det bliver nok en anden gang. Og der var også mange skønne oplevelser på sejlturen over Atlanten, som må vente med sin beretning.


Herman Ransborg 1964

E-mail integration

Ca. år 1990, i et brochurerum hos Tandem Computers Danmark lå der en beskrivelse af et X.400 e-mail system (post serveren MTA og mail klienter) og beskrivelse af en tilhørende stak API-er til udbygning af systemet, til fx EDI (store and forward struktureret dataudveksling - EDI står for Electronic Data Interchange). En femårig licens af løsningen kostede den gang 960.000 kroner – og så skulle man også lige købe hardwaren, et Tandem Computers NonStop system. Vi solgte vidst aldrig noget af det software.

Adresserings-strukturen på standarden X.400 e-mail systemet lignede lidt navneserver-strukturen DNS på internettet. Dvs. at ind og udgående post for Danmark, (c=dk) var unikt, kunne kun være et sted. Country domænet for Danmark havde TeleDanmark sat sig på – og de gik i tanker om at der skulle betales porto for e-mails via X.400, efter lignende retningslinjer som for papirposten. (minder lidt om øre-afgiften for SMS).

X.400 blev anset som verdens mest sikre lukkede struktur. Det blev (bliver?) mest anvendt af det offentlige indenfor stater og bankverdenen. Men under disse vilkår så ville det nok aldrig slå an generelt. - Jeg tror også at lægehusenes og apotekernes kommunikation om recept fortsat kører som EDI. Det sker dog så måske ikke over X.400 mail, men over noget andet "hjemmestrikket" (store and forward).

Mange virksomheder kørte, i 1990'erne, med intern mail, men der var mange forskellige slags mailsystemer, som ikke uden videre kunne kommunikere sammen. Der var internet mail, som nogle af løsningerne godt delvis kunne integreres med, men i 1990’erne var internet mail langt fra struktureret som en sikker løsning.

En dag (1993?) læste jeg i Computerworld en artikel om SynergiData i Lystrup ved Aarhus, som solgte Isocore X.400 løsninger til priser ned til 1.100 kroner, som kunne køres på almindelige små PC’er. SynergiData tilbød også at man, med sit mail system, kunne blive koblet op mod en alternativ top level dansk domæne og at SynergiData her havde et samarbejde med firmaer, der tilbød det tilsvarende, rundt i andre europæiske lande, i Tyskland, Schweiz og Østrig. Til dette X.400 system havde SynergiData API-er som kunne integrere de 16 mest brugte e-mail løsninger og til EDI. - Det lød spændende – Dem ville jeg gerne lege sammen med. Så blev jeg salgschef og projektleder i SynergiData.

Vi fik også et godt samarbejde med andre virksomheder i Danmark, som gjorde noget ud af e-mail integration, fx KommuneData i Ålborg.

Det offentlige Danmark var interesseret i e-mail udviklingen i Danmark. Det lille SynergiData kom sammen med de store i en brancheforening *), der skulle rapportere til staten, hvordan det gik med e-mail udviklingen i Danmark. Vi var ca 16 personer samlet en gang i kvartalet for at aftale hvem der skrev hvilke rapporte og for at skabe rammer for indrapportering af data. - Det var ”lidt støvet” men da egentlig sjovt nok at arbejde sammen med ”konkurrenterne” også.

*) I mange år var jeg medlem i foreningen der i dag kaldes IT-Branchen, samt Dansk IT og BFE. Jeg har været til møder hos dem alle tre, men jeg husker ikke med sikkerhed hos hvem det var af disse vi havde regelmæssige møde tilbage i 1990'erne, men jeg husker at dette forening den gang lå bag Københavns Rådhus, med indgang fra Dantes Plads.

torsdag den 18. januar 2018

CybErling

CybErling, Erling Nielsen fra Reersø

Jeg mødte første gang Erling Nielsen, fra Reersø Vestsjælland, via internettet. Det var omkring 1998, hvor Erling gerne ville høre lidt om min hjemmeside Net Navigte, Navigate.dk. Resultatet blev at jeg senere kom med som gæstetaler i hans VoiceCafe møde. Oplevelsen med det og generelt grundet den kontakt vi havde haft, gjorde at jeg blev interesseret i mere kontakt. Ud af det fandt jeg, som jeg husker det:

Erling Nielsen havde arbejdet i mange år i Japan med salg. Da Erling og hans samlever Birte Christoffersen følte det var tid at tænke på et godt sted at bo som pensionister, så valgte de Reersø, stedet med de haleøse katte. Her faldt de godt til. Var aktive i stort set alle byens sociale arbejde og generelt. Erling både spillede og sang i det regelmæssige sing-along Alsang. Måske var han selv personen som startede det. Til deres Alsang havde Erling meget materiale på nettet, bl.a. en stor sangarkiv. Men nu var Erling jo sælger, så han blev også sælger i Danmark af et webinar produkt fra et firma i New Zealand, optecs.net. VoiceCafe, et produkt i flere varianter. I forbindelse med dette arbejde kaldte Erling sig selv ved øgenavnet 'CybErling' - Eller måske var det et uformelt firmanavn. CybErling solgte produktet ved at demonstrere det. Det blev også hurtig til at han fik det i brug til det sociale arbejde i Reersø, som produkt ejeren havde givet ham lov til. Jeg tror det blev her, at jeg præsenterede hjemmesiden Net Navigate. Hveranden gang de havde komsammen, så var det fysisk samling med Alsang og hveranden gang så var det via VoiceCafe, hvor nogle af deltagerne dog også var fysisk samlet. Det var hvad jeg kendte til, men der var sandsynligvis mange andre aktiviteter også, som Erling og Birte var lige så aktiv i.

fællesmålet - at sætte lokalområdet på verdenskortet og at knytte bånd i lokalområdet

Nu kom vi så også, i 2003, til at eksperimentere med e-møder i aovnet.dk, Antenneforeningen Ølstykke Vest. Det blev hurtigt til at vi kom i et tæt samarbejde med Reersø og CybErling. Hvor Erling og jeg hveranden gang var Vært/Facilitator og vi havde hver travlt med at finde interessante emner/gæstetaler. Mens vi havde det, så havde vi et meget tæt samarbejde - men alt sammen over nettet. Jeg havde fortsat aldrig set Birte og Erling fysisk, ikke andet end via VoiceCafe.

Som en edb-nørd så havde jeg dog besøgt dem et par gange via Google Maps.

For nogle år siden fik min søster Conny og Jens et sommerhus ved Stillinge Strand. Jens er opvokset i det område og har meget at vise dernede. Han kørte en dag os alle rundt på en tur i nærområdet og vi endte på Reersø Havn. - Jeg vendte mig rundt, væk fra havnen og pegede, derovre bor de, og gik nærmere. Næsten samtidig var Erling på vej ud af døren og gik hen mod deres bil. Nu var vi tæt sammen og jeg sagde: Erling, jeg skylder dig noget, en krammer - og vi hilste på hinanden. Birte kom ovre fra kiosken - vi fik også hilst. - Jeg nævnte for Erling, at vi nok også lige skulle forbi pottemageren, Strandvejen 76. Erling sagde, så må du altså også give henne et kram fra mig. Det blev så udført også. Jeg tror hun var lidt mindre forstående. - men det ...

Næste gang Ellen og jeg var på disse kanter (Overnattede på Møllevej 12. sept. 2017), så var der ingen hjemme til endnu en krammer og alle andre aktiviteter på Reersø Havn var lukket ned for den kommende vinter.

NB: optecs.net og webinar produktet VoiceCafe findes ikke længere.
NB: Net Navigte Navigate.dk er også lukket ned.