tirsdag den 30. januar 2018

I gang med Zoom

Det er en god idé at du registrerer dig hos Zoom i god tid inden vi skal til at test-mødes i Zoom. Zoom opfordrer også til at man test-lærer ved at logge ind i nogle af deres test konferencer: Weekly Training Webinars.

Første gang du slår op på Zoom, så skal du registreres som bruger og der skal lægges en lille app/programkode på din enhed. Ved registreringen kan du vælge at oplyse din mail adresse, som bruger, og at lægge et password som login kodeordet, som du vælger, for dit fremtidige Zoom login. Med et lille x kan du vælge at du fremover ønsker fra starten at være logget ind, når du slår op på Zoom.

Ved registreringen kan du også vælge en alternativ login løsning, at kæde dit Zoom login sammen med dit login på Google eller Facebook. Her vil du så havne i at skulle godkende de felter som Zoom gerne må kigge ind i hos enten Google eller Facebook. - Jeg foreslår det mest simple, som er at have et separat login for Zoom. For sikkerheden, så er det også bedst at holde ting separat.


En vej ind er

Klik ind til møde her

Det er samme vej ind fremover for en brugerforbindelse til mit 'møderum'


I forbindelse med registreringen får du også tildelt et Personal Meeting ID, eller kan let få det. Den kan bruges når du selv indkalder til (et planlagt) møde i dit ”møderum”. Personal Meeting ID består af en række cifre fx 111 222 3333. En vej til at bruge det er at slå op på Zoom og dernæst vælge, hvor man vil hen.

Dit Personal Meeting ID kan også laves om til et Personal Meeting web-adresse. Exempel: http://zoom.us/j/1112223333 – Det er en sådan link jeg henviser til, ovenfor, bag ordene "Klik ind til møde her".

Du kan finde vejledning i Zoom Help Center Getting Started, men jeg vil næsten opfordre dig til blot at prøve i stedet. Fordi man kan let drukne i vejledninger og dermed havne i hjørner, man ikke lige forstår. Som drenge siger, hvorfor læse manualen :)


Tilmeld dig til invitation via mail

Ud fra tilmeldinger opbygger jeg en e-mail distributionsliste til E-møde indkaldelser. Ønsker du at deltage i disse E-møder, da send mig en mail med titlen "Vedr. Zoom E-møder" hvor du i tekstfeltet informerer: "Jeg er indforstået med at modtage E-møde-indkaldelser via mail". Dermed har jeg også loven på min side, når jeg sender invitationer ud via mail. Og du kan altid bede om at blive slettet fra maillisten igen.

Har du gjort disse to ting, 1) Registreret dig som bruger hos Zoom, 2) Sendt mig mailen med tilladelse - så er du klar til evt. at deltage i e-møder via Zoom.

Driller det, så sig til. Jeg hjælper dig gerne i gang.

Jeg sad lige og kiggede - man kan også vælge at vise et møde live-stream på Facebook. Måske skal det prøves en gang. Men der vil være en del som så lige skal afklares forinden, fx hvor åbent eller lukket skal mødet være osv. Så det bliver ikke lige det vi gør også, som det første. Og vi kan "recorde" mødet ned i en fil, fx på min D:-drev, til senere brug, hvis vi vil. Men fra starten vil vi fokusere på at få alle med, i e-mødets live kommunikation, så godt vi kan. Her tror jeg at vi skal starte med åbent adgang, men hvor vi kan se, hvem deltagerne er og vi kan lukke for vedkommende, hvis vi oplever problemer.


mvh / Herman



Sådan afinstalleres Zoom igen

Skulle du, af en eller anden årsag, ønske at blive af med programkoden, eller app'en, som du fik på din enhed ved registrering hos Zoom, så kan du let afinstallere det igen. Du gør det på samme måde som du afinstallerer alle andre programkode-moduler på din enhed. I tilfældet her hedder modulet Zoom.

For Microsoft Windows styresystemet, før Windows 10, så vælger du: Kontrolpanel → Alle Elementer i Kontrolpanel → Programmer og funktioner. Her finder du modulet Zoom - klikker på det og vælger Afinstaller.

Samme vej findes fortsat for Windows 10, men Microsoft har også lagt et par andre veje: Kontrolpanel → Juster indstillinger for computer → Programmer → Programmer og funktioner → Fjern eller rediger et program. Her finder du modulet Zoom - klikker på det og vælger Afinstaller.

Og den nye vej med Windows 10: Klik på Windows-tasten → Indstillinger → vælg Apps → her under Apps og funktioner, vælg Zoom - her klik på Afinstaller.

På en Android smartphone vælg Indstillinger → vælg Apps → klik på Zoom. Klik på Gennemtving Stop og Klik på Afinstaller.

søndag den 28. januar 2018

E-møder hvorfor?

Her vil jeg forsøge at lægge nogle svar til det

Det første svar må være: Fordi vi kan.

Ikke alle kan finde ud af det, men de fleste kan. Ikke alle har internet, men de fleste har. For de der så ikke har internet findes der så også en eller flere muligheder … men det springer vi her let hen over, at se nærmere på. - Men svaret er fordi vi kan.

Zoom løsningen findes til Windows PC, Mac, iOS, Android, Linux … Til storskærme, til computerskærme og til de håndbårne smartphones. Til stort set alle skærme, som kan kobles til internettet. Men tilbage til spørgsmålet: E-møder hvorfor?

Da vi i Antenneforeningen Ølstykke Vest, for 15 år siden, fik adgang til internet, via anlægget, så foreslog jeg at vi skulle prøve at bruge det socialt også, at komme hinanden i nærområdet noget ved, via internettet, men også at kunne nå længere ud, via internettet. Vi fandt en løsning som var velegnet til at holde møder,

  1. med deltagere,
  2. med en vært og
  3. med en gæstetaler.
Vi fandt hurtigt nogle andre som allerede gjorde det samme, en lille gruppe fra Reersø, Vestsjælland. Vi gik i et samarbejde for halvdelen af møderne. Her var Erling, fra Reersø, og jeg på skift vært. Vi blev ikke mange, men jeg mener at vi, når vi var flest, var omkring 25 deltagere. Det kørte vi med over tre vintre, med vidt forskellige emner og spændende gæstetaler. Det var også hyggeligt. Vi kom til at kende og værdsætte hinanden. Her fik jeg mine første venner over internettet, som jeg ellers ikke kendte fra den fysiske verden.

Det er ikke det samme som at mødes fysisk, men accepterer man at det er anderledes, så er kontakt via nettet absolut også værd at tage med. En ekstra kontakt-mulighed, der på flere måder er grænseoverskridende i forhold til at mødes fysisk. Man kan nå ud til flere og også andre end ved fysiske møder. Ja, man kan nå ud til næsten enhver krog af globen. Alle der har adgang til internettet kan være med. Accepterer man de få rammer der er, så er vore e-møder et tilbud til alle og der er ingen fysisk transport. Man sparer både transport- tiden, besværet og udgifterne. - Afstand spiller stort set ingen rolle. - Der er også lidt uforpligtende over det, man skal fx ikke stå med nybagt kage og kaffe for at sige hej. - Og, løsningen vi har valgt, Zoom, kan også bruges hvor kun to taler sammen, men løsningen Zoom er bygget med tanke om, at man skal kunne være mange. - Jeg har også et lille håb om at vi med e-møder kan nå ud til en del, som ellers har svært ved at møde op til de fysiske møder. Teknikken er der i hvert fald.

Lungeforeningen havde noget lignende i 2016, hvor man eksperimenterede med videomøder via internettet. Vi kan finde forskellige beskrivelser om, hvad man havde gang i, ved at google på lunge.dk, især om visionerne bag. Fx om virtuelle fællesskaber i en artikel af juni 2016. Se især side 11 og frem. Jeg var interesseret i disse møder, for det lignede det vi tidligere selv havde i antenneforeningen. Og jeg blev inviteret med. I mødet tror jeg, hvis jeg husker ret, at vi var 6 medlemmer i Lungeforeningen og en læge fra Herlev Hospital var vært/ordstyrer. Vi talte om de ting i vores liv som forandres grundet KOL. Men der var også andre møde-strukturer, fx online rådgivning, hvor det, man tilbød i det virtuelle, minder om konsultation hos lægen.

Senere, efter den årlige generalforsamling i Lungeforeningen 2016, simulerede vi, os tidligere deltager og lægen, for salen et sådan virtuel møde. Forinden var der også nogle unge som talte meget varmt for en Lungeforenings app "Åndehullet", som de var i gang med at få bygget. Derefter hørte vi ikke mere til hverken app'en eller møderne. - På det efterfølgende årlige generalforsamling i 2017 efterlyste jeg at høre nærmere om disse projekter. Svaret var, at det var nedlagt, med begrundelsen, at fonds-midlerne til projektet var opbrugt. Som jeg husker det - Der var ingen nedskrevne konklusioner om projekterne. De var bare lukket ned, da der ikke var flere penge.

Derfor foreslår jeg at vi selv starter op med noget. Når og hvis det så kører godt, så kan det da være at Lungeforeningen gerne vil bygge ovenpå, med andet også. Får vi rimelig opbakning af medlemmer, så foreslår jeg at vi åbner en ny aktivitetsafsnit på lunge.dk, hvor vi synliggør aktiviteterne. Springer vi mulighederne over, så synes jeg at at vi overser et stort potentiel kontakt ud i samfundet. Allene på gaden hvor vi bor er der flere, med KOL, som ikke kommer udenfor en dør, sikkert af flere årsager, men vi ville sikkert kunne nå dem via det nye virtuelle kontakt. Dog skal vi nok ikke forvente alle.

Tilbage til spørgmålet: E-møder hvorfor?

Tør jeg skrive: Fordi der er et behov

Det kan jo også bruges, hvor du selv tager initiativ til E-møder. Jeg ved godt, at der er Skype og der er Hangouts og mange andre løsninger. Men prøv med Zoom. Du kommer lige ind midt i mit mødelokale ved at klikke her:

Klik ind til møde her

Men ellers - Det får vi at se, om der er - behovet

Du får lige så let din egen ID, så du selv kan indkalde til møde



En løsning til e-møder over nettet

Jeg prøver at finde en løsning til e-møder over nettet. Noget der minder lidt om de webinar-møder vi havde i tre følgende vintre, startende i år 2003. Denne gamle løsning, for 15 år siden, er for længst væk, men jeg har fundet et nyt, Zoom, som jeg, her på min private hjemmeside, beretter lidt om fx her: E-møder.

Hvad skal vi bruge det til?

I første omgang skal vi sammen teste på løsningen, så vi bliver lidt dus med mulighederne. Når vi er kommet så langt, så starter vi med regelmæssige møder: Med en vært på og en gæstetaler. Gæstetaleren fremlægger sin beretning ud fra et aftalt emne. - Måske finder vi også ud af at holde debat møder. Løsningen understøtter fx at vi splitter os op i grupper og så senere holder en plenum sammen.

Ud fra tilmeldinger vil jeg lave en e-mail distributionsliste til E-møde indkaldelser

Ønsker du at være med og ønsker du at deltage i disse E-møder, da send mig en mail med titlen "Vedr. Zoom E-møder" hvor du i tekstfeltet informerer: "Jeg er indforstået med at modtage E-møde-indkaldelser via mail". Skulle det så hænde, at du ikke lige har tid der, så bliver der en næste gang, med et nyt møde - og dækker mødet noget vigtigt så optager vi måske mødet, så vi efterfølgende kan se hvad indholdet var.- Det kunne være skønt om du tilmelder dig også hvis du er i tvivl. Man er ikke forpligtiget til at deltage hver gang, bare fordi man er tilmeldt. Man kan altid bede om at komme af listen igen, så gør jeg det.

Idéen kunne måske brede sig til alle andre lokalafdelinger også og vi kunne køre noget fælles på tværs af lokalafdelinger. Alle i Danmark, med lungeproblemer og pårørende vil være velkomne.


mvh / Herman

onsdag den 24. januar 2018

Forsvaret – Luftværnsgruppen (LVG) i Flyvevåbnet

Mens jeg gik i Durup Realskolen, 1960 – 1964, så legede jeg i fritiden derhjemme lidt med elektronik. Mest med dele fra gamle rør-radioer, som var gået i stykker og jeg fandt ud af at sådan noget lignende kunne jeg komme til at arbejde med i Flyvevåbnet, hvis det lykkedes at komme ind der. Oprindelig havde jeg forestillet mig at det skulle være at servicere elektronik som flymekaniker, men det blev i stedet, da jeg endelig skulle vælge linje, til noget med vedligehold af radar og raketter i Luftværnsgruppen.

Som 17-årig startede jeg, 1. november 1964, på rekrutskolen i Jonstruplejren, ved Værløse Syd/Ballerup. Det varede tre måneder. Derefter havde jeg fire semestre, af tre måneder på elektronikskolen, samme sted, hvoraf sidste semester var noget lidt nyt med fokus på svagstrøm, halvledere og digitalteknik, hvor man kiggede lidt ud i fremtiden.

Uddannelsen var meget bredt favnende og specielt en af instruktørerne var fantastisk og grundig med alt i teorien. Han kunne næsten stå og græde, hvis vi ikke fattede det. - For at lære os noget, som også direkte kunne bruges i det civile, så lærte vi også om reparation af farvefjernsyn, fx B&O. Bl.a. det kom vi senere op i til svendeprøven.

I svendebrevet står der Smede- og Maskinarbejderfagets Svendeprøvekommision 31.10.1969
Svendeprøven blev aflagt i nedennævnte branche: elektronikmekaniker.
Karakter: vel udført
.

Så vidt jeg husker uddannelsen blev, i Forsvaret, i det daglige, omtalt som ”Radio- Radar-mekaniker” skolen.

Jeg fortsatte et år efter svendeprøven, så jeg i alt havde 6 år ved Forsvaret, hvilket også var det oprindelige plan og aftalen, da jeg søgte om turen til Alabama.

Efter fjerde semester i Jonstrup så kom jeg til Luftværnsgruppens Serviceværksted og lager i Avedørelejren. Stedet hvor man havde service på HAWK og NIKE Hercules og NIKE Ajax raketsystemer. For mit vedkommende blev fokus sat på Nike systemerne og reparation af moduler, som havde fejlet. Værkstedet bestod i at simulere resten af systemet overfor det modul vi fejlsøgte på. - Der arbejdede jeg godt et år hvorefter jeg kom på 9 måneders skole i Redstone Arsenal i Huntsville Alabama. Stedet hvor en af cheferne var Verner von Braun, manden der under 2. Verdenskrig opfandt det tyske V2 bombe-raket-system.

I første omgang, da jeg søgte om at komme på skolen i USA, så skulle jeg, på en officersskole ved Værløse Syd, bestå en engelskprøve. Der dumpede jeg. Vi havde ellers i Jonstrup også haft lidt teknisk engelsk undervisning. Jeg fik efter mit dump nogle fif af en løjtnant: At låne Jealock Holmes bøger på engelsk i biblioteket og at sætte radioen på Voice of America, og at bruge begge dele så meget som muligt, og så komme igen efter 14 dage. Ved det bestod jeg så.

I øvrigt, prøven bestod i, at officeren stillede en ’gammel’ Grundig spolebåndoptager, kuffert-modellen, midt på det store bord, som jeg blev sat ved. Han isatte en spolebånd og gav mig nogle ark med multichoice svar. Han startede afspilningen og så gik han med beskeden, at han kommer tilbage igen om godt en halv time - ”God fornøjelse”. Båndet startede med, på engelsk, at forklare hvilken ark jeg skulle starte med. De enkelte lydelementer var taget ud fra forskellige situationer. Nogle gange var der en længere fortælling, hvor jeg skulle krydse af ved det mest rigtige korte forklaring om, hvad der blev talt om. Andre gange var det omvendt, at der blev sagt ganske få ord, hvor jeg skulle vælge imellem nogle lidt længere forklaring. I de fleste elementer var der dog lidt balance i længden af lydklip og svar-tekst. Jeg husker det som stressende, selv om vi fra Jonstrup har haft masser af "Programmeret undervisning

med multichoice svar - alt sammen skrevet ud med en spritdublikator.

På skolen i Redstone Arsenal var de første tre måneder en hurtig gennemgang af det samme grundlæggende elektronik, som vi havde været igennem i Jonstruplejren. Fra Ohms lov og frem. Det var en meget systematisk "programmeret undervisning". Her fik jeg øvet mig mere på at bruge engelsk, og sproget var ingen problem. Jeg husker, hvordan jeg følte om det, fx da jeg opdagede, at jeg var begyndt at tænke på engelsk også. Her følte jeg, at jeg var blevet dummere, for mit tankeråderum var kun de gloser jeg kendte. Det hændte for ofte, at jeg måtte "kravle rundt om" emnet, for at få forklaret noget. - Alle Nike systemets tekniske manualer var på engelsk. Dem havde jeg så også allerede brugt et år derhjemme i Avedørelejren. - Så teknisk engelsk, her fik jeg øvet meget, når vi blev indenfor dette bestemte område. Det kneb mere med dagligtale i pauserne, hvor resten i klassen blev livlige og fx jokede, eller talte underforstået. Her måtte jeg tit spørge nærmere ind til det der blev sagt, før jeg forstod indholdet.

Tiden var på de sidste år af Vietnamkrigen. De amerikaner som dumpede fik som regel en hurtig militær grundtræning og så afsted til Vietnam. En del i klassen opfattede det som deres værste trussel.

Jeg var klassens eneste udlænding. Sådan var det for de fleste fra andre lande, end USA. Kun tyskere have hele klasser for sig selv, med oversætter på og dobbelt tid i programmet.

Via et udlændingekontor (Foreign Relations Office) i lejren fik vi mange tilbud, hvis vi ville, med kontakt til civillivet udenfor basen. Det var fx rundvisning på rådhuset, eller et besøg på lokalavisens trykkeri, andre fabrikker og institutioner og større events i byen. Der var mange tilbud, også eventuel lokal familiekontakt og det viste sig, hvis man tog imod en stor del af disse tilbud så blev man en dag kaldt til et ceremoni på rådhuset, hvor borgmesteren overrakte et bevis på, at nu var man Æresborger af Huntsville og i alle dage fremover. - Det blev jeg så også.

Vi var tre som fandt ud af at vi, i stedet for at bo på lejren og sove i en mange-mands-sal og disse golde militære stålsenge, også egentlig bare kunne leje en lejlighed i byen. Det gjorde vi så. Vi fandt et sted med 3 soverum, en alrum/stue og en køkken og to badeværelser på Park Place Apartments, 2022 Golf Rd SW, Huntsville, AL 35802, USA. Det var på første sal. Ude i gården var der en stor opvarmet swimmingpool og der var to saunarum, samt en fælles gildesal. Det var mere luksus.

I weekenden var vi ofte på tur, rundt i Alabama og i nabostaterne. Vi var langt inde i Rocky Mountins og vi var flere gange i New Orleans, men de fleste ture var noget kortere. Steder vi kunne nå til allerede fredag aften. Til jul og nytårsaften boede vi på The Barefoot Mailman Hotel, Palm Beach i Miami, hvor vi bl.a. surfede, i de "store" bølger på en halv luftmadras. Hotellet lå helt ude ved strandkanten, med masser af sand og de blå bølger, men den er der ikke længere. Den blev i 1980 lavet om til timeshare lejligheder og temaet Barefoot Mailman blev droppet. Nu er der så andre der løber videre med udtrykket. - Til hverdag når vi ikke lige havde noget på programmet, så tog vi ofte til en Holiday Inn i Decatur, lidt sydvest for Huntsville. Efter vi havde bestilt hver vores værelse, så tog vi hver især bagbeklædningen af fjernsynet og spejlet ned fra vægen. Så var der tv-tune tid. Derefter gik vi rundt og vurderede resultatet. Vi satte os dernæst der hvor billedet var blevet bedst, for lige at drikke en dåsebajer eller Cola. - Det bemærkede ejeren af hotellet. Da vi en gang spurgte til, hvorfor han gav os nye rum hver gang, så kom han med et smil og svaret.

Vi var ikke mange på lejren fra Danmark samtidig, med da nok godt en håndfuld. Selv med vore sprogproblemer så var det almindelig at vi lå med højeste karakter i klassen. Gjorde man det og ikke skejede ud med fx sprutkørsel, hvor man havnede i fængsel. Så blev der, mens man var på vej hjemad, send rosende ord til forsvaret i Danmark. Også her havnede jeg så også i en lille æres-parade udenfor værkstedet i Avedøre. Det var lidt svært at finde masken der passede.

Til dagligt gik jeg ellers ikke meget op i at det var militæret jeg var i. Min egentlige interesse var teknikken og elektronikken. På rekrutskolen var vi konstabelelever. Herefter blev vi konstabler. Efter et år som konstabel blev vi overkonstabler. Herefter kunne man godt søge på sergentskole, men jeg havde egentlig ikke rigtig lyst. Overkonstablen der sad på hovedlageret skubbede på flere gange. Da de første tre måneder var gået, hvor jeg kunne have søgt så sagde jeg ok, men hvad gør vi så. Han foreslog at han lavede ansøgningen for mig – og det blev ved det. Hver gang jeg derefter kom på lageret så ville han have afklaret en detalje. Jeg foreslog, gør som du plejer. Sådan en ansøgning gik igennem og jeg blev kaldt til sergentskole i Værløse Lejren. Den sidste af slagsen, hvor det kunne klares på bare 3 måneder. - Det var nu forfriskende at komme på skole igen og lave noget helt andet, også fysisk.

Tilbage i Avedøre Lejren. Der var ikke meget jeg kunne bruge min sergent titel til. Men nogle af officererne på administrationskontoret fandt frem til at jeg af og til skulle have nattevagt sammen med et hold grønne rekrutter på lejren. - Det var så det - og jeg blev oversergent grundet tiden jeg havde været sergent.

Jeg startede hos Hewlett-Packard Danmark 1. november 1970. Samme dag var værkstedet i Avedørelejren på vej mod militæbasen i Tune. Jeg fik aldrig besøgt stedet i Tune. Dette satte en stor punktum for mig, men jeg mindes tiden i Flyvevåbnet med glæde.

Mit kørekort

Jeg var i gang med at tage kørekort, inden jeg skulle til Alabama. Det praktiske kørsel foregik i København og ved kørslen blev jeg samlet op og afleveret ved Valby Station. Umiddelbart før jeg skulle op i det praktiske i køreprøven, så fandt kørelæreren at jeg rent faktisk hørte ind under Roskilde, når jeg boede i Hundige. Teorien var bestået. Jeg kom derfor til at køre steder jeg aldrig havde set før i Roskilde området. Resultatet blev, at jeg dumpede. Den motorsagkyndige sagde: Du aner simpelt hen ikke hvad der foregår omkring dig. Kom igen om 14 dage. - Hvortil jeg svarede: Ok, jeg finder så nok i stedet et andet sted at få kørekort. Hvortil han sagde: Du kommer ikke udenom mig. - Vi havde lidt mere i dialogen, men jeg havde lige modtaget mit store formelle Nato Rejseordre og mit flyvebillet til Alabama. Jeg var ikke til at skyde i. Så jeg fortsatte med en learner licence og min endelige køreprøve i Huntsville Alabama. Hvor jeg ret hurtig fik min gamle 1950’er Desoto.

Omkostninger i Alabama for at få kørekort, var et lille beløb, som jeg skulle betale for at få et midlertidig kørekort. Dette midlertidige var en forvokset frimærke med noget stempel på. Man kunne også bare vælge at vente på det originale kørekort. Så ville det have været helt gratis. Så alt andet var gratis. Jeg skulle dog også lige købe en teoribog, eller låne en, som jeg tror det blev til. Den teoretiske eksamen var multiple-choice, som ved så mange andre situationer ved test i USA. Ved praktikturen, med betjenten, her sad han også og krydsede af i et multiple-choice. Her skulle man så opnå et samlet antal point for at bestå.

Da jeg kom hjem til Danmark igen blev, det amerikanske kørekort, i Roskilde, konverteret til et dansk kørekort. Forinden, i USA, havde jeg lige sikret mig, at jeg også havde et international kørekort, der gjaldt i alle andre lande, end USA. Sådan for en sikkerhed. Men der blev ingen problemer ud af det. Jeg skule lige forklare, hvad min amerikaner-kørekort gælder for, så man kunne give mig tilsvarende i Danmark.

Rejsen

Turen til Alabama gik via SAS til New York. Hvor vi chekkede ind til USA. Herfra og til Huntsville fløj jeg med et lokalt amerikansk flyselskab.

Jeg husker tydeligt den stive, men stilfulde stemning piloten og stewardesserne, og de små sæder, skabte i SAS flyet. Det stod i stor kontrast til den videre tur, hvor sæderne var nærmest sofaer, med fed ryg- og arm-læn – og blomster figur. Afgangen fra New York lignede her nærmest et spring ud i himmelen med en stor krølle på kursen. Det var som en stor opfordring til at nu skal der afslappes. Her var stewardesserne helt nede på niveau med de rejsende, med søde smil og vittigheder – de og piloten havde en opmuntret stemmeføring. Og kiggede jeg ned igennem flyet så var de fleste her mere casual påklædte. Vi var kommet hjem i USA.

Jeg havde søgt om og fået godkendt, at jeg godt kunne sejle fra New York hjem til København. Det blev med Swedish American Line. Sejlturen tog 9 dage og det gav en masse ekstra oplevelser. I forvejen, til New York, havde jeg sendt nogle store papkasser, som kom med skibet. Det var ekstra bagage for mig selv og en kollega der fløj hjem. Jeg havde fx en stueradio, store højttaler, en LP afspiller, ca 100 LP’er og meget andet jeg havde samlet i de 9 måneder i USA. Kollegaen havde noget lignende, dog endnu flere LP’er.

Jeg havde også en Schmidt og Wesson 9mm tromlerevolver, med i bagagen, som har sin egen historie, men det bliver nok en anden gang. Og der var også mange skønne oplevelser på sejlturen over Atlanten, som må vente med sin beretning.


Herman Ransborg 1964

E-mail integration

Ca. år 1990, i et brochurerum hos Tandem Computers Danmark lå der en beskrivelse af et X.400 e-mail system (post serveren MTA og mail klienter) og beskrivelse af en tilhørende stak API-er til udbygning af systemet, til fx EDI (store and forward struktureret dataudveksling - EDI står for Electronic Data Interchange). En femårig licens af løsningen kostede den gang 960.000 kroner – og så skulle man også lige købe hardwaren, et Tandem Computers NonStop system. Vi solgte vidst aldrig noget af det software.

Adresserings-strukturen på standarden X.400 e-mail systemet lignede lidt navneserver-strukturen DNS på internettet. Dvs. at ind og udgående post for Danmark, (c=dk) var unikt, kunne kun være et sted. Country domænet for Danmark havde TeleDanmark sat sig på – og de gik i tanker om at der skulle betales porto for e-mails via X.400, efter lignende retningslinjer som for papirposten. (minder lidt om øre-afgiften for SMS).

X.400 blev anset som verdens mest sikre lukkede struktur. Det blev (bliver?) mest anvendt af det offentlige indenfor stater og bankverdenen. Men under disse vilkår så ville det nok aldrig slå an generelt. - Jeg tror også at lægehusenes og apotekernes kommunikation om recept fortsat kører som EDI. Det sker dog så måske ikke over X.400 mail, men over noget andet "hjemmestrikket" (store and forward).

Mange virksomheder kørte, i 1990'erne, med intern mail, men der var mange forskellige slags mailsystemer, som ikke uden videre kunne kommunikere sammen. Der var internet mail, som nogle af løsningerne godt delvis kunne integreres med, men i 1990’erne var internet mail langt fra struktureret som en sikker løsning.

En dag (1993?) læste jeg i Computerworld en artikel om SynergiData i Lystrup ved Aarhus, som solgte Isocore X.400 løsninger til priser ned til 1.100 kroner, som kunne køres på almindelige små PC’er. SynergiData tilbød også at man, med sit mail system, kunne blive koblet op mod en alternativ top level dansk domæne og at SynergiData her havde et samarbejde med firmaer, der tilbød det tilsvarende, rundt i andre europæiske lande, i Tyskland, Schweiz og Østrig. Til dette X.400 system havde SynergiData API-er som kunne integrere de 16 mest brugte e-mail løsninger og til EDI. - Det lød spændende – Dem ville jeg gerne lege sammen med. Så blev jeg salgschef og projektleder i SynergiData.

Vi fik også et godt samarbejde med andre virksomheder i Danmark, som gjorde noget ud af e-mail integration, fx KommuneData i Ålborg.

Det offentlige Danmark var interesseret i e-mail udviklingen i Danmark. Det lille SynergiData kom sammen med de store i en brancheforening *), der skulle rapportere til staten, hvordan det gik med e-mail udviklingen i Danmark. Vi var ca 16 personer samlet en gang i kvartalet for at aftale hvem der skrev hvilke rapporte og for at skabe rammer for indrapportering af data. - Det var ”lidt støvet” men da egentlig sjovt nok at arbejde sammen med ”konkurrenterne” også.

*) I mange år var jeg medlem i foreningen der i dag kaldes IT-Branchen, samt Dansk IT og BFE. Jeg har været til møder hos dem alle tre, men jeg husker ikke med sikkerhed hos hvem det var af disse vi havde regelmæssige møde tilbage i 1990'erne, men jeg husker at dette forening den gang lå bag Københavns Rådhus, med indgang fra Dantes Plads.

torsdag den 18. januar 2018

CybErling

CybErling, Erling Nielsen fra Reersø

Jeg mødte første gang Erling Nielsen, fra Reersø Vestsjælland, via internettet. Det var omkring 1998, hvor Erling gerne ville høre lidt om min hjemmeside Net Navigte, Navigate.dk. Resultatet blev at jeg senere kom med som gæstetaler i hans VoiceCafe møde. Oplevelsen med det og generelt grundet den kontakt vi havde haft, gjorde at jeg blev interesseret i mere kontakt. Ud af det fandt jeg, som jeg husker det:

Erling Nielsen havde arbejdet i mange år i Japan med salg. Da Erling og hans samlever Birte Christoffersen følte det var tid at tænke på et godt sted at bo som pensionister, så valgte de Reersø, stedet med de haleøse katte. Her faldt de godt til. Var aktive i stort set alle byens sociale arbejde og generelt. Erling både spillede og sang i det regelmæssige sing-along Alsang. Måske var han selv personen som startede det. Til deres Alsang havde Erling meget materiale på nettet, bl.a. en stor sangarkiv. Men nu var Erling jo sælger, så han blev også sælger i Danmark af et webinar produkt fra et firma i New Zealand, optecs.net. VoiceCafe, et produkt i flere varianter. I forbindelse med dette arbejde kaldte Erling sig selv ved øgenavnet 'CybErling' - Eller måske var det et uformelt firmanavn. CybErling solgte produktet ved at demonstrere det. Det blev også hurtig til at han fik det i brug til det sociale arbejde i Reersø, som produkt ejeren havde givet ham lov til. Jeg tror det blev her, at jeg præsenterede hjemmesiden Net Navigate. Hveranden gang de havde komsammen, så var det fysisk samling med Alsang og hveranden gang så var det via VoiceCafe, hvor nogle af deltagerne dog også var fysisk samlet. Det var hvad jeg kendte til, men der var sandsynligvis mange andre aktiviteter også, som Erling og Birte var lige så aktiv i.

fællesmålet - at sætte lokalområdet på verdenskortet og at knytte bånd i lokalområdet

Nu kom vi så også, i 2003, til at eksperimentere med e-møder i aovnet.dk, Antenneforeningen Ølstykke Vest. Det blev hurtigt til at vi kom i et tæt samarbejde med Reersø og CybErling. Hvor Erling og jeg hveranden gang var Vært/Facilitator og vi havde hver travlt med at finde interessante emner/gæstetaler. Mens vi havde det, så havde vi et meget tæt samarbejde - men alt sammen over nettet. Jeg havde fortsat aldrig set Birte og Erling fysisk, ikke andet end via VoiceCafe.

Som en edb-nørd så havde jeg dog besøgt dem et par gange via Google Maps.

For nogle år siden fik min søster Conny og Jens et sommerhus ved Stillinge Strand. Jens er opvokset i det område og har meget at vise dernede. Han kørte en dag os alle rundt på en tur i nærområdet og vi endte på Reersø Havn. - Jeg vendte mig rundt, væk fra havnen og pegede, derovre bor de, og gik nærmere. Næsten samtidig var Erling på vej ud af døren og gik hen mod deres bil. Nu var vi tæt sammen og jeg sagde: Erling, jeg skylder dig noget, en krammer - og vi hilste på hinanden. Birte kom ovre fra kiosken - vi fik også hilst. - Jeg nævnte for Erling, at vi nok også lige skulle forbi pottemageren, Strandvejen 76. Erling sagde, så må du altså også give henne et kram fra mig. Det blev så udført også. Jeg tror hun var lidt mindre forstående. - men det ...

Næste gang Ellen og jeg var på disse kanter (Overnattede på Møllevej 12. sept. 2017), så var der ingen hjemme til endnu en krammer og alle andre aktiviteter på Reersø Havn var lukket ned for den kommende vinter.

NB: optecs.net og webinar produktet VoiceCafe findes ikke længere.
NB: Net Navigte Navigate.dk er også lukket ned.

onsdag den 17. januar 2018

Arbejdsgruppe Internet.1go

Fortællingen her er rent nostalgi

I 1990’erne blomstrede det med tv-kanaler, som en stor kontrast til det ene Danmarks Radio Tv kanal medlemmerne havde i 1973.

En ordinær generalforsamling i antenneforeningen i 1990’erne kunne let bestå primært i behandling af forslag, hvor der næsten ikke var plads til andet. Forslag om en hel række ændringer til indholdet i de 2 tv-pakker vi havde, i Grundpakken og i Den fulde tv-pakke. Noget som gentog sig fra år til år var: Første tv-kanal fra Disney kostede nogle få kroner pr. md. - De to næste kostede 1 krone hver pr. md. Der kunne bruges meget tid på at argumentere for og imod om vi skulle have de 2 næste kanaler med, til 1 krone hver. Og modparten ville have mere tv med sport og det til helt andre priser. Deres argumenter gik ikke så meget på 1 krone eller 2, men på at man skulle bruge de til rådighed værende kanalpladser til noget vigtigt. Der kom forslag så kunstfærdig at det samlede bunke forslag lignede en gordisk knude. Før generalforsamlingen havde bestyrelsen en hel del forberedelsesarbejde med at påvirke forslagsstillerne så samtlige forslag i det hele taget kunne behandles fornuftigt. Alle skulle jo have deres forslag fremlagt og behandlet. - Som jeg husker det, afstemning om forslag kunne let vare 95% af tiden, hvor de sidste punkter på dagsordenen blev presset igennem på et kvarter fra kl. 23.45, så vi kunne gå hjem til midnat.

Rigtig mange andre antenneforeninger havde det stort set på samme måde og det sled på tilliden og samarbejdet i en sådan generalforsamling.

Antenneforeninger, der havde fået lidt ro på dette, var fra ca. midt i 1990’erne, i fuld gang med at etablere internet. Jeg husker at Tune Net havde en kampagne hvor slutbrugerne skulle købe først et modem og et par år efter en ny model. Men Tune Net var også tidligt ude.

Teknisk udvikling - Kommunikationsnet

Fra efteåret 1989 havde jeg min internetforbindelse via fastnet TDC, først en ’dial-up’ forbindelse og senere en fast xDSL forbindelse til internettet. Det nåede også at blive via ISDN. Men jeg gik og ønskede, at det i stedet blev internet via fællesantennen. Også fordi det ville skabe en positiv udvikling i nær-området. Mine første dial-up var ikke til internettet, men i stedet til Bulletin boards, med bl.a. DOS og en mail og news reader på computeren. Men da internettet var der, med sit tynde begyndelse, så var jeg med på det via TDC. Det meste indhold var amerikansk og ting fra universiteter.

Det minder mig om at jeg allerede i 1980 fik en 3270 terminal i hobbyrummet, der kørte over en X.25 forbindelse (en 64Kb TDC-linje til kr. 5.600 pr. md. inklusiv fri trafik). Via det kunne jeg bl.a. logge ind og bestille reservedele direkte på computersystemet hos Tandem Computers i Cupertino, Californien, USA. Jeg kunne også deltage i firmaets interne e-mail. Slå op i firmaets info systemer og meget andet. Men - sikkerheden var ikke ”opfundet” på X.25 nettet, jeg kunne også kravle rundt på det net og ”gå ind og kigge” på, hvad der lå frit fremme og det gjorde der altså mange steder, fx husker jeg at der var ”et stort hul” ind til stort set alle projekter i Cern i Schweiz i stort set alle detaljer. Også hvem der havde sponsoreret hvad, til hvilke projekter og økonomien i det, projektrammer, mål, fremdrift, mødereferater o.s.v. i et hav af tekstfiler.

Fra Servicechef i Hewlett-Packard til første Tandem Computers mand i Danmark

Efter 6 år i Forsvaret startede jeg i Hewlett-Packard i Birkerød som elektronik servicetekniker den 1. november 1970. I alt var vi da i serviceafdelingen 7 mand, hvoraf den ene, Bent Jensen, var udlånt til Irland. Den gang var der ikke noget der hed edb i HP. Det var for det meste alt muligt HP elektronik. Service på bl.a. kalibrerings og måleudstyr, scannere og hospitalsudstyr osv. Det digitale kom ved at måleudstyret skulle kunne håndteres automatisk. Det havde de bl.a. en del af ved Forsvarets Forskningstjeneste og ved Risø. Her opstod Copler Controllers. Det udvikledes så til at der blev behov for teknisk edb, som fx F.L. Smidth brugte til styring af deres cement fabrikker - og som NESA brugte på Glentegården til at overvåge og at styre højspændingsnettet på Sjælland.

I Hewlett-Packard blev jeg, i 1973, Danmarks første HP-3000 produkt specialist. Det første system solgte Hewlett-Packard til Terma, en tid hed firmaet Danebrog Elektronik, i Lystrup Ved Aarhus. Meget var lidt nørdet, hvor vi bl.a. selv som specialist skulle kompilere en opgraderingssæt. Det tog sådan ca en nat med fase 1, 2, 3 og 4 og en kaffepause ind imellem, hvor computeren tyggede på kompileringen. Og så kørte kunden på næste software version, næste morgen. HP-3000 systemet fyldte flere 19-tommer rack. Konsollen, på det første system, havde et par paneler der overgik selv de største kirkeorgler (bob-bob), her var det bare vippeswitche, knapper og diodelamper. På kontoret analyserede jeg bl.a. dumps på tape, dataudtræk af en fejlsituation, hos en kunde, for der blev flere HP-3000 kunder.

Ellers, vi var meget på farten i Hewlett-Packard – den største del af tiden. En stor procentdel var kurser, fx i Böblingen/Sindelfingen i Tyskland, i Geneva i Schweiz og i Grenoble i Frankrig, men også i Paris, Stockholm, London og Edinburgh, og en anden stor del var rejseopgaver med service og vedligehold af udstyr og det startede med behov for statusmøder og lignende med de store kunder.

En lille note: Det første HP regnemaskine kom også på markedet i 1973.

Senere fik jeg gruppeleder jobbet oveni, for service på HP’s kommercielle edb-systemer. Senere igen fik jeg servicechef jobbet i HP (CE Country Manager), for i alt en afdeling på 25 mand. Her var Peter Rasmussen så for længst blevet HP-3000 produkt specialist.

I 1979 til 1980 blev jeg af og til adresseret af andre tidligere HP-3000 produktspecialister. Bl.a. nogle som foreslog at jeg, ligesom dem, hoppede med over til Tandem Computers. Der var også en HP-3000 specialist fra Tyskland, som var flyttet ned til Saudiarabien, som bl.a. sendte mig billeder af nabobygningen, der var lige så prangende som hans. Han mente at bygningen stod og ventede på at vi flyttede ind, for der var masser af job med HP-3000 systemer. Det var smigrende, men jeg afslog en del gange – indtil jeg til Tandem gutterne i Stockholm sagde ok – vi gør det. Direktøren og Servicechefen i Stockholm var selv startet hos Tandem Computers i 1977 - 1978. I alt var de vidst ikke flere end en håndfuld ansatte da jeg kom med i 1980.

Nu må jeg hellere prale lidt om mit nye job og dagligdagen, med Tandem Computers service fra hjemmet, i 1980 - 1981, når jeg ikke var på farten i udlandet. I bilen havde jeg en dansk produceret Philips (AP Radio) NMT900 mobiltelefon. En stor tung maritim-radio lignende klump klipset fast i sin holder i bagagerummet og efter tiden, en super flot håndset i en holder imellem forsæderne. Det blev mest brugt til at tage kald når jeg var på farten, men det blev også brugt til fx at bestille reservedele i Californien, når jeg var på vej hjemad. Det var mere snildt end at bestille via 3270 terminalen derhjemme. Typisk var det sådan – når jeg bestilte en reservedel senest først på aftenen, så kunne jeg afhente det ved ekspeditøren Lufthavnstransporten i Kastrup, næste morgen kl. 9.00.

Senere fik Tandem Computers også et produktion og europæisk hovedlager i Neufahrn, imellem Freising og Munchen, i den tyske delstat Bayern. Det blev forsyningen nu ikke hurtigere af, men der blev nok sparet en del i fragt. - Det var, i grunden, vidst lidt en fejlplacering. I Bayern havde de ca dobbelt så mange helligdage end vi havde fx i Danmark. Der nede var det stort set umuligt for et firma at fyre medarbejdere. En purung amerikaner var chef for fabrikken. Han fræsede rundt til møder i Tyskland i lamborghini og porsche og endte i rullestol.

Der var flere af den slags historier, men ellers – Tandem Computers – med de fejltollerante NonStop Systemer, var et fantastisk firma at arbejde i. - Indtil man havde overset noget i teknologiudviklingen generelt – så blev Tandem Computers opkøbt af Digital og tre måneder senere, så blev Digital opkøbt af Hewlett-Packard (HP). - Inden det var jeg i SynergiData. Men jeg gentog gerne turen hos Tanden Computers - og hos Hewlett-Packard før det - Tiden fra 1970 til ca 1993 - Ja, faktisk også hele arbejdslivet med elektronik og edb, startende, 1. november 1964, ved Flyvevåbnet (LVG), i Jonstruplejren, som rekrut 644931-4. Det har givet enormt mange spændende oplevelser.

Tilbage til dette jobskifte

Jobskiftet fra Hewlett-Packard til Tandem Computers var nok det mest spændende. Det var at gå fra et ret sikkert job til det dybe vand. Jeg vidste med hvem jeg havde aftalt noget, men de vidste sådan set slet ikke, ved ansættelsen, hvor jeg så egentlig var ansat. Jeg fik Tandem Computers employee number 1675. Havde de ansat mig på vegne af det lille kontor i Stockholm, eller på vegne af cheferne i Tandem Computers i Cupertino. Det skulle undersøges og det gjorde pigen der stod for regnskabet i Stockholm. De første 2 måneders løn, fra 1. september 1980, fik jeg fra Cupertino. Så kom det på plads at jeg faktisk var ansat under Stockholm.

1. juni 1980 informerede jeg hos Hewlett-Packard, at jeg havde accepteret et nyt job hos Tandem Computers. Inden for et par dage var jeg frit stillet. Derfra installerede og servicerede jeg Tandem Computers NonStop Systemer, sammen med et par tekniker (Rolf og Jøran) i Stockholm, for SAS i Kastrup og Bromma. Jeg var på 9 ugers kursus i Cupertino, inkluderet 1 uges ferie og 2 ugers hands-on i reservedels burn-in og diagnostik i Hotline. Et ønske fra min side. Det resulterede faktisk i at på 3. dagen var jeg alene i Hotline afdelingen, der håndterede hasteforsyning globalt. De få der var i afdelingen skulle lige på infomøde og kursus, når chancen var der og de tog det meste af næste dag med også. Tandem Computers var fortsat et ungt firma. I november 1980 havde vi udstillet et NonStop system på Kontor og Data i Bella Center. I efterfølgende weekend installerede vi dette system hos Malmø Len. Det blev til flere systemer hos SAS og i Sydsverige, som i første omgang blev mit serviceområde. Jeg var en smut i Hamburg for at planlægge og installere et system hos Otto Versand, for der var meget at gøre for Tandem Computers Service i Nordtyskland. Det var starten for mig, fra sommeren 1980 til lidt ind i 1981, hos Tandem Computers. Men jeg fik her kun løftet en flig af, hvad vi havde gang i - for dette Tandem skulle jo gerne blive til noget - og det gjorde det - ret hurtigt endda.

Mere Otto Versad i Hamburg

Nu har jeg, i forbindelse med Tandem Computers, allerede nævnt Otto Versad i Hamburg. Dem solgte vi også, fra SynergiData, et verdensomspændende løsning til. Idéen var at modernisere deres globale edb-system så vareprodukter og priser automatisk blev holdt opdateret via EDI. Hidtil hændte det ved at piloten der hentede og bragte varer også havde en CD med, som man så skulle opdatere databasen med. Men den løsning fordrede for stor opfølgning for hovedkontoret. Mange fik det ikke lige gjort. - Otto Versad ville kunne få en stor besparelse i telefonregning, hvis de fik deres eget punkt til punkt telefoninet. Via samme net kunne man så etablere vores X.400 e-mail med EDI. Via API’er kunne der så etableres et automatisk opdateringssystem, med automatisk tilbagemelding til hovedkontorets edb-afdeling. Det var tre løsninger i ét:
  • Besparelse i telefoniomkostninger
  • Et email system, som alle afdelinger var med i
  • Automatisk opdatering af databasesystemer
Vi tjente på idéen men fik et tysk konsulentfirma, ud i telefoni systemer, til at etablere det hos Otto Versand, for vi havde ikke ressourcer til evt. at skulle fare verden rundt for Otto Versand.

- Det blev en succes.

Jeg kender ikke til situationen i dag, vedrørende Otto Versand, men i 1980’erne og 1990’erne var det verdens største katalogsalgsfirma, der typisk var repræsenteret ved lokale firmanavne i de fleste lande. Fx i USA var det Otto Versand der stod bag deres to største katalogsalgsfirmaer. Når Otto Versand med fly hentede overskudslager hjem og derefter sendte ny forsyning ud, så var der en konstant kæmpe lastbils-kø til og fra lufthavnen ved Hamburg, igennem en lille landsby, som nærmest blev helt isoleret fra andet trafik, i ca et døgn pr. gang. - I en kæmpe stor kælder havde Otto Versand udskrivning af følgesedler og regninger. På betonklos forhøjninger stod et hav af tromleprintere og udskrev disse breve. Gaffel-trocks hentede og forsynede med papir i endeløse baner. Kørte det over til udstyret der håndterede afskæring og kuvertering. Det var i et rum, i et hjørne af denne kælder, at vi i 1981 etablerede edb til deres første Tandem Computers NonStop system.

Det spændende med hjemmesider – webben der bandt internettet sammen

I 1994 byggede jeg en hjemmeside til SynergiData. Først som en afsnit i denne hjemmeside og 3 år senere separat, lavede jeg min Net Navigate, navigate.dk. Det var henvisning til søgeløsninger på nettet og det var henvisning til fortrinsvis danske hjemmesider, efterhånden mange tusinder. Da Google søgeren gjorde navigate.dk overflødigt så lukkede jeg den ned. Da navigate.dk var på sit højeste så var der mange tusinde besøgende pr dag. Net Navigate startede primært for at informere om hvad der var på nettet interessant for danske advokatvirksomheder. Og ’ringene bredte sig i vandet’. Net Navigate var vel ment, men det var, trods alt, lidt nørd præget. Jeg fik en del beklagelser, da jeg lukkede den ned.

I SynergiData havde vi solgt e-mail integration til bl.a. 110 advokatfirmaer og vi gik lidt videre med andet, da de med det havde fået internetforbindelse. Men der var altså ikke meget til advokater på internettet endnu. Vi var i gang med at planlægge noget fælles branche extranet, men det blev vidst ikke rigtig til noget. Oprindelig kørte løsningen som et bulletin board, som man kunne ringe op til og logge ind på (når linjen var ledig) - Idéen var at modernisere løsningen, hvor det så kunne skabe flere brugere. Det kunne have været starten på advokatbranchens extranet.

Tilbage til fællesantennen. Jeg havde en interesse der også, at vi i Ølstykke skulle have internet.

Som en del af Net Navigate byggede jeg en komplet oversigt over fællesantenner i Danmark, med link til deres hjemmesider, hvis de havde en sådan og med oversigt over hvordan deres løsning specielt var. Også data om de der var på vej mod internet og hvilken samarbejde og løsning man havde, eller var på vej imod. Idéen var at også vore egne medlemmer og bestyrelsen også, kunne følge lidt med i udviklingen, hvis de brugte internettet.

I 1997 havde jeg et medlemsforslag til vores ordinære generalforsamling i antenneforeningen. Ikke et forslag om at få internet via fællesantennen, men et forslag om, at vi skulle nedsætte en Arbejdsgruppe Internet der skulle arbejde videre med et forslag. Dette svage lidt uforpligtende forslag blev vedtaget. Vi fik sammensat en herlig arbejdsgruppe. Vi gik langsomt frem, meget langsomt, for vi ville ikke havne i et afslag. Et år havde vi til generalforsamlingen blot at den øverste chef i servicefirmaet (han sad til dagligt i Vejle) skulle holde en tale over Den guldgruppe antenneforeningen sidder på, så måtte han selv vælge hvad det mon var. - Det blev en brandgod tale om hvad vi kunne få ud af at få internet på anlægget. Men der gik et par år mere, så slog vi til.

I februar 2003 blev det endelig vedtaget, at vi skulle have internet via Antenneforeningen Ølstykke Vest. Jeg husker at vi måtte genindkalde generalforsamlingen for at få færdigbehandle forslaget og det væltede ind med forhåndstilmeldinger. Dvs. vi var grundige - var rundt og spørge og samle underskrifter. Jeg husker især, at Anni Walin Olsen gerne gik 3 gange, for at træffe nogen hjemme, for det gav ikke rigtig nok blot at lægge en besked i postkassen. - Kampånd var der og det lykkedes. - Løsningen, med internet på fællesantennen, kørte sidst på efteråret, næsten til den planlagte tid.

Også hertil havde jeg naturligvis lavet en hjemmeside Internet.1go.dk. Det blev lagt på en gratis hjemmesideplads, 1go.dk, som senere lukkede. Men jeg har en kopi af indholdet her:

Også sidst på året 2003 var første udgave af foreningens hjemmeside aovnet.dk på nettet.

Webinarer - E-møder

Da vi så endelig havde fået dette internet på fællesantennen, så startede vi med Webinar møder. Møder over internettet i 3 følgende vintre (mindst den sidste). Idéen var at udnytte teknologien, der nåede verden rundt. De fleste deltagere var tæt på, men det var jo interessant, at man kunne deltage i et godt møde fra hjemmet. Bare tænde for PC’en og så logge ind – så var man med.

Det globale - Det var også interessant og spændende, at alle deltagere, inklusiv mødeværten, gæstetaleren og alle deltagere godt kunne være, hvor i verden det skulle være, og være med på lige fod med alle andre. Og vi havde enkelte deltagere, dansker som sad i Norge, Grønland og Canada.

Danske Webinarer

Vi annoncerede disse møder som:

Webinaraften - et samarbejde mellem - Danske Webinarer Cyberling og aovnet it-klub

.


Plantesamleren - Tobias og Hans Henrik Sørensen beskærer og poder træer.
Fx var Hans Henrik Sørensen gæstetaler fra Farsø Himmerland, hvor han talte om beskæring og podning af træer. Hans Henrik havde en rigtig flot hjemmeside om emnet. Ud fra det viste han os rundt (med webinarløsningens FollowMe), mens han forklarede og han bladrede rundt i hans egen hjemmeside også på vore skærme (FollowMe). Det var et møde der var let at skrive referat om. Mens jeg skrev det fortalte Hans Henrik at han tilfældigvis samme uge havde fået besøg af TV 2, hvor man i en udsendelse gik efter samme indhold, under emnet Det Grønne Rejsehold og at han havde fået lov til at vi gerne, i mit referat, måtte linke til videoen, som TV 2 just havde lagt på nettet. (videoen har TV 2 siden fjernet).

Vi havde en gæstetaler fra Vancouver der flyttede derover til Canada, fra Reersø, som 15 årig. Vi havde en Danida gæstetaler familie der talte fra midt i Afrika. Vores nabo fortalte om investering i obligationer. Bent Larsen fra fællesantennen fortalte om Collihunden og Dansk Collie Klub. o.s.v.

VoiceCafe Webinar løsningen vi kørte på var anvendelig helt ned til 64 Kbps forbindelser, dog bedre med det dobbelte. Med disse hastigheder måtte man leve med at video haltede, men alt andet kunne man følge med og deltage i, også FollowMe.

Møderækken, for de ca 15 år siden, var i øvrigt i et tæt samarbejde med CybErling, Erling Nielsen fra Reersø, hvor typisk han og jeg på skift var vært/facilitator.

SIP IP-telefoni

I 2004 og en årrække frem, havde vi så også hjælp over internettet, for de der ønskede at etablere SIP IP-telefoni. Jeg kører fortsat vores egen løsning med to snom IP-telefoner. Har her en løsning for vores gamle fastnetnummer via Fonet. - Hjælpematerialet vi havde opbygget, hos Musimi.dk, på nettet til dette SIP IP-telefoni er væk i dag.

Se omtale, fra 2009, om mig og SIP IP-telefoni på voipsnak.dk. - I nogle år var der gang i den - på frivillig fronten.

Omtale på Facebook 27. februar 2014 "Når den virtuelle verden kommer nært på".



mandag den 15. januar 2018

Webløsningen for herans.dk

Layoutet på herans.dk, og funktionerne i det, er bygget med Google Blogger. Domænet herans.dk er konfigureret på navneservere (DNS) hos UnoEuro. Her har vi så også 5 GB diskplads og mail funktion med videre, den mindste pakke de tilbyder, Bronze. Der en døbt en subdomæne main.herans.dk i navneserveren. Alt hvad der ligger i denne subdomæne ’main’ ligger reelt på Google Blogger hos Google.

Jeg startede ud med at Google Blogger lå på heransdk.blogspot.com. Navnet på subdomænet heransdk er valgt fordi det 'smager' lidt af, hvor jeg ville hen med løsningen. – Her kunne jeg have valgt at fortsætte, så var alt gratis. Opslag på denne adresse virker fortsat. Men der skabes mere tillid til indholdet når det alt sammen 'hører hjemme' på et .dk domæne. Her valgte jeg at bruge en fremgangsvej jeg har prøvet før. Man kan sige at heransdk.blogspot.com er gjort lig med main.herans.dk. - Når jeg så bruger flittigt at udbygge med foldere og evt. flere subdomæner under herans.dk så arbejder jeg mig længere og længere væk fra at kunne vende tilbage til at køre kun med Google Blogger. Det ville kræve alt for meget i oprydning og opdatering af henvisninger.

Som løsningen er nu kan jeg fx vælge (med FTP) at lægge grafik i sin egen folder og underfolder og lægge dokumenter fx i herans.dk/dokumenter, eller i en ekstra døbt subdomæne som dokumenter.herans.dk. Jeg tror de 5 GB let bliver brugt op til billeder, så må jeg enten vælge at købe ekstra plads, eller vælge at lægge ting udenfor herans.dk.

Var jeg dus med at konfigurere domænet i GratisDNS, som jeg ikke er, så kunne det alt sammen have været en løsning til 50 kroner om året til DK-Hostmaster, for domænenavnet herans.dk. I stedet har jeg nu også oveni et lille beløb (15 Euro om året / 89,40 kroner) til UnoEuro. Alt i alt blev regningen for oprettelsen og første års brug ca 280 kroner. Fremover vil løsningen koste mig ca 140 kroner om året, når jeg der selv afregner for domænet hos DK-Hostmaster.

UnoEuro har jeg ikke kendt så længe. Men jeg har kun positiv erfaringer med deres drift. aovnet.dk, som jeg har tumlet med i ca 15 år, lå i mange år hos Web10.dk/Talkactive men deres virksomhed blev i efteråret 2017 solgt til UnoEuro. Derfra kender jeg UnoEuro.

hvorfor jeg valgte Google Blogger
I perioden 1994 til 2007 byggede jeg enkelte hjemmesider ved hjælp af notepad i Windows - Også præsentationsmaterialer på CD, bygget op efter samme læst. Her var en stor del funktioner styret med Javaschript, både client-side og serverside - dog på CD'er jo kun client side :). Hver gang der kom opdateringer til web browsere så skulle jeg lige rundt i løsningen for at checke om alt fortsat fungerede og så lige finde svar på de problemer jeg løb ind i der. Det var bl.a. en hjemmeside til SynergiData (fra 1994 - 1997), et mange tusinde links opslagsværk Navigate.dk, en hjemmeside til BST Frederiksborg, intranet løsninger på en Windows Internet Information Server (IIS) i BaneDanmark, hvor jeg bl.a. integrerede opslag og registreringer med databaser og fra 2003 til 2007 en hjemmeside aovnet.dk til Antenneforeningen Ølstykke Vest. I 2007 fandt jeg frem til i stedet at bruge Google Blogger. Her blev problemet med at sikre en god velfungerende tidssvarende løsning ikke mit, men Googles.

Google Blogger svarer lidt til en CMS eller WCM løsning
Forskellen er at i Google Blogger er man selvhjulpen. - Valgte jeg noget andet værktøj, som tilbydes hos hosting udbyderen eller som man selv installerer der, det kunne fx være Wordpress. WordPress er i dag det mest brugte system til at lave hjemmesider, det bruges både af webbureauer og private. Men så ville jeg typisk fortsat have ansvaret med at holde værktøjet opdateret eller betale mig fra det. Ved Content Management System (CMS) og Web Content Management (WCM) er det typisk hosting udbyderen der står med ansvaret for at holde løsningen sikker og tidssvarende, - og man kan få hjælp, men så er vi også typisk oppe i firmapriser, fx millioner af kroner for løsningen. Derfor lagde jeg aovnet.dk om i 2007, hvor jeg manipulerede en del med opbygningen af hovedsiderne med ”Opslagsinformation” så det mere lignede en hjemmeside end en blog. Og dermed valgte gratis teknisk vedligehold af Google.

alt sammen hoppy
Jeg har aldrig gået til undervisning, kun indirekte i hvert fald, i det, - men Windows, internet og hjemmesider har altid kun været min hobby. Hvor tiden ’altid’ startede da jeg i 1989 købte min første private pc. - Det har ført mig ind i mange skønne hobby projekter. Fx da Hedeselskabet valgte at give deres datterselskab, der arbejdede med miljø, et nyt navn Orbicon. En måned før navneskiftet, sagde deres webmaster sit job op. Min søster omtalte situationen. Her tilbød jeg at hoppe ind i ca en måned med bl.a. at få det nye navn sat ind på alle de rette steder i deres hjemmeside, som kørte på noget CMS hos CMS entreprise Slagelse. Det var et sjovt hobby projektet, et lille maraton opgave, som lykkedes og jeg lærte lidt mere om hvad CMS kunne være.

Midt i 1990’erne solgte vi virksomheden SynergiData til JH Schultz. JH Schultz fik ordren at lave den første hjemmeside til folketinget. Fordi jeg havde lidt hobbyerfaringer ud i dette, med hjemmesider, hvor jeg bl.a. også havde solgt lidt amerikanske O'Reilly webserver løsninger til kunder, med mig selv som vejleder, så røg jeg også ind i et rådgivningsteam til de der stod for udviklingen af denne første løsning til Folketinget. Men jeg havde jo fortsat min egen salgsbudget også, hvor vi solgte e-mail integration til virksomheder, mest i Danmark. Vi solgte primært integration af op til 16 forskellige mail systemer. Via X.400 mail og API'er. - I dag sker det typisk via internet mail og i dag kan man næsten ikke forestille sig at der tidligere var mange forskellige office mail systemer, der kun kørte lokalt og ikke uden videre kunne sende mail til andre udenfor det lokale system, fordi de havde en anden opbygning der ikke var kompatibelt. Microsoft havde to forskellige. - Vi fik mail systemer til at kunne tale sammen, geografisk og de forskellige systemer imellem og solgte automatik over e-mail, fx EDI - og vi var de første i Danmark med Windows Citrix løsninger.

lørdag den 13. januar 2018

Livestream video for aovnet.dk

Nu kan der sendes livestream på adressen youtube.com/c/AovnetDk/live

Dette er en 'legeplads' for aovnet.dk. Der testes lidt med YouTube LIVE udsendelse, Google Hangouts meeting og Webinarer.

Har test sendt en Livestream under YouTube kanalen for Antenneforeningen Ølstykke Vest fra min Windows 10 computer ved hjælp af API'en med kodningssoftware OBS Studio http://obsproject.com/ (Har fjernet linket, for den var ikke ok)

- og tilsvarende er Livestream test sendt fra min Windows 10 computer ved hjælp af Google Hangouts on Air. Min vurdering er at Hangouts er mest velegnet grundet de mange muligheder i Hangouts



KategoriUnderholdning
Licens YouTubes  standardlicens


Hos YouTube har vi en samlet oversigt her

Se også fanen E-møder


Tilføjet den 23 januar 2018: I aftes røg jeg i karantæne hos Google da jeg testede lidt med livestream video til YouTube, hvor jeg forsøgte at køre med transmissionen via API-softwaren fra OBS Studio. Mit videostream blev bare sort skærm. Bagefter fandt jeg ikke lige hurtigt frem til igen at fjerne disse sorte videoklip fra Youtube. Google sendte mig forinden en meddelelse om at jeg ødelægger deres video image på nettet og derfor gav mig en tre måneders karantæne. Så nu kan jeg hverken Live Streame til eller lægge video op på YouTube i hele 3 måneder. Dog henviser de til at jeg kan gøre indsigelse. Det har jeg så forsøgt, men jeg gjorde det måske ikke på rette vis. De talte om en formular, og jeg fandt ingen formular, på siden hvor de linkede til. - Jeg tror synderen for mig var Samsung SideSync der konfliktede med OBS Studio (videoværktøj). SideSync startede umotiveret op på Windows skærmen, hvorefter udsendelsen straks efter gik i sort. Flere gange det samme forløb. - Jeg har sidenhen afinstalleret OBS Studio. Det gav faktisk en bedre opstart af Windows 10.

Jeg var ellers hooked på at komme en del videre med brugen af Googles YouTube og Google Hangouts faciliteter for at vurdere om det var nok til mødeaktivitet over nettet. Jeg havde hidtil kun lige fået testprøvet lidt nogle gange, med hele og halve års mellemrum. Men, jeg skal da love for: Her fik jeg lige at føle hvor sårbart vi er som enkeltpersoner når den store Google tramper løs. Til mødeaktivitet over nettet må jeg nu vælge noget andet.

Efter det hændte så valgte jeg at afinstallere softwaren fra OBS Studio og at fjerne alle spor derfra på computeren. Derved forsvandt tilsyneladende nogle periodiske Windows opstartsproblemer. Så det var nok godt, at den blev afinstalleret. Der er fortsat andre veje til at køre med Google Hangouts og at lægge video på YouTube, men jeg har fortsat min karantæne, hvad angår at lægge noget ud på YouTube og at vise noget live der.

Ændring i bestyrelsen i Antenneforeningen Ølstykke Vest

Vi har valgt at ændre lidt i bestyrelsen for Antenneforeningen Ølstykke Vest.

Følgende er vedtaget på bestyrelsesmødet i aftes, den 10. januar 2018:
  • Erik Jepsen, vores tekniske ekspert, er rykket op som bestyrelsesformand
  • Herman Ransborg går ind som næstformand
  • Povl-Erik Høxbroe fortsætter som kasserer
  • Michael Bülow fortsætter som sekretær
  • Jørgen Lyngstrup fortsætter som bestyrelsesmedlem
En ny og mere simpel hjemmeside er på vej. Her arbejder Illa Jepsen på et udspil.

Årsagen er at det er "tid til at ryste posen lidt".

Jeg, Herman, har KOL med svingende helbred, især svingende om vinteren, og jeg ønsker at have flere frie ressourcer til at pleje mit helbred og til at markedsføre de aktiviteter vi har i Lungeforeningen Egedal Lokalafdeling - dels med indlæg på en fælles hjemmeside og dels med indlæg på bl.a. Facebook (eksempel). - Noget jeg har savnet, som vi havde om vinteren i tre år, for ca 15 år siden, er e-møder/webinarer, det kan vi måske få tid til lidt af igen. - Jeg er også involveret i et projekt kaldet telemedicin, som på sigt skal hjælpe patienter til en langt bedre helbredsovervågning og styring af medicin. Her ønskes at fange en helbredsændring, til det værre, allerede i opløbet. Fx at fange og gribe ind overfor en begyndende lungebetændelse - før den kommer til at skabe en vedvarende forværring i helbredet.

Det kan gå hurtigt, den forkerte vej. Et familiemedlem, en del yngre end jeg, kom på hospitalet i julen grundet lungebetændelse. - Kom ind på hospitalet igen ved nytårstid, igen grundet lungebetændelse. - Få dage efter var han død. Blev begravet i går, den 10. januar.

mvh / Herman

Velkommen

Velkommen til min helt egen nye private blog herans.dk.

Jeg, Herman, har KOL med svingende helbred, især svingende om vinteren. Jeg har valgt at udskifte formandsposten i Antenneforeningen Ølstykke Vest med næstformandsposten og har afleveret webmaster posten på aovnet.dk. Jeg tror at det giver mig flere frie ressourcer til at pleje mit helbred og til fx. at markedsføre de aktiviteter vi har i Lungeforeningen Egedal Lokalafdeling - dels med indlæg, om disse lokale aktiviteter, på den fælles hjemmeside lunge.dk og dels med indlæg på Facebook (eksempel) og at pleje, at få foreningstilbuddene omtalt i pressen.

e-møder
Noget jeg har savnet lidt, er e-møder/webinarer, som vi havde om vinteren i tre år, for ca 15 år siden, da jeg også startede som webmaster for aovnet.dk. Der kunne måske blive tid til lidt af det igen.

Jeg tænker her på møder med en fast struktur, hvor der er en vært, en gæstetaler og alle øvrige deltagere. Hver møde har et emne, som gæstetaleren fremlægger og gennemgår. Værten sikrer gode emner, vejleder, byder velkommen (helst også enkeltvis), præsenterer gæstetaleren og emnet for mødet. Typisk afsluttes med spørgsmål og svar - og social samvær, så godt som det nu kan være over nettet. Er det seriøse emner så skrives der også referat. Målet med disse e-møder er også at komme til at kende hinanden lidt bedre. E-møderne skal også gerne blive en ekstra kilde til at få mere mod på livet, vore lungeproblemer til trods.

telemedicin
Via Lungeforeningen er jeg også involveret lidt i et projekt kaldet telemedicin, som på sigt skal hjælpe patienter til en langt bedre helbredsovervågning og styring af medicin. Her ønskes, allerede i opløbet, at fange en helbredsændring, til det værre. Fx at fange og gribe ind overfor en begyndende lungebetændelse - før den kommer til at skabe en vedvarende forværring i helbredet.

Det kan gå hurtigt, den forkerte vej. Et familiemedlem, noget yngre end jeg, kom på hospitalet i julen grundet lungebetændelse. - Kom ind på hospitalet igen ved nytårstid, igen grundet lungebetændelse. - Få dage efter var han død. Blev begravet den 10. januar.

mvh / Herman


herans.dk
Herman Ransborg herman@ransborg.dk 
+45 47177877 mobil: +45 30955999 
IP-tlf. / SIP VoIP 47177877@fonet.dk