onsdag den 17. januar 2018

Arbejdsgruppe Internet.1go

Fortællingen her er rent nostalgi

I 1990’erne blomstrede det med tv-kanaler, som en stor kontrast til det ene Danmarks Radio Tv kanal medlemmerne havde i 1973.

En ordinær generalforsamling i antenneforeningen i 1990’erne kunne let bestå primært i behandling af forslag, hvor der næsten ikke var plads til andet. Forslag om en hel række ændringer til indholdet i de 2 tv-pakker vi havde, i Grundpakken og i Den fulde tv-pakke. Noget som gentog sig fra år til år var: Første tv-kanal fra Disney kostede nogle få kroner pr. md. - De to næste kostede 1 krone hver pr. md. Der kunne bruges meget tid på at argumentere for og imod om vi skulle have de 2 næste kanaler med, til 1 krone hver. Og modparten ville have mere tv med sport og det til helt andre priser. Deres argumenter gik ikke så meget på 1 krone eller 2, men på at man skulle bruge de til rådighed værende kanalpladser til noget vigtigt. Der kom forslag så kunstfærdig at det samlede bunke forslag lignede en gordisk knude. Før generalforsamlingen havde bestyrelsen en hel del forberedelsesarbejde med at påvirke forslagsstillerne så samtlige forslag i det hele taget kunne behandles fornuftigt. Alle skulle jo have deres forslag fremlagt og behandlet. - Som jeg husker det, afstemning om forslag kunne let vare 95% af tiden, hvor de sidste punkter på dagsordenen blev presset igennem på et kvarter fra kl. 23.45, så vi kunne gå hjem til midnat.

Rigtig mange andre antenneforeninger havde det stort set på samme måde og det sled på tilliden og samarbejdet i en sådan generalforsamling.

Antenneforeninger, der havde fået lidt ro på dette, var fra ca. midt i 1990’erne, i fuld gang med at etablere internet. Jeg husker at Tune Net havde en kampagne hvor slutbrugerne skulle købe først et modem og et par år efter en ny model. Men Tune Net var også tidligt ude.

Teknisk udvikling - Kommunikationsnet

Fra efteåret 1989 havde jeg min internetforbindelse via fastnet TDC, først en ’dial-up’ forbindelse og senere en fast xDSL forbindelse til internettet. Det nåede også at blive via ISDN. Men jeg gik og ønskede, at det i stedet blev internet via fællesantennen. Også fordi det ville skabe en positiv udvikling i nær-området. Mine første dial-up var ikke til internettet, men i stedet til Bulletin boards, med bl.a. DOS og en mail og news reader på computeren. Men da internettet var der, med sit tynde begyndelse, så var jeg med på det via TDC. Det meste indhold var amerikansk og ting fra universiteter.

Det minder mig om at jeg allerede i 1980 fik en 3270 terminal i hobbyrummet, der kørte over en X.25 forbindelse (en 64Kb TDC-linje til kr. 5.600 pr. md. inklusiv fri trafik). Via det kunne jeg bl.a. logge ind og bestille reservedele direkte på computersystemet hos Tandem Computers i Cupertino, Californien, USA. Jeg kunne også deltage i firmaets interne e-mail. Slå op i firmaets info systemer og meget andet. Men - sikkerheden var ikke ”opfundet” på X.25 nettet, jeg kunne også kravle rundt på det net og ”gå ind og kigge” på, hvad der lå frit fremme og det gjorde der altså mange steder, fx husker jeg at der var ”et stort hul” ind til stort set alle projekter i Cern i Schweiz i stort set alle detaljer. Også hvem der havde sponsoreret hvad, til hvilke projekter og økonomien i det, projektrammer, mål, fremdrift, mødereferater o.s.v. i et hav af tekstfiler.

Fra Servicechef i Hewlett-Packard til første Tandem Computers mand i Danmark

Efter 6 år i Forsvaret startede jeg i Hewlett-Packard i Birkerød som elektronik servicetekniker den 1. november 1970. I alt var vi da i serviceafdelingen 7 mand, hvoraf den ene, Bent Jensen, var udlånt til Irland. Den gang var der ikke noget der hed edb i HP. Det var for det meste alt muligt HP elektronik. Service på bl.a. kalibrerings og måleudstyr, scannere og hospitalsudstyr osv. Det digitale kom ved at måleudstyret skulle kunne håndteres automatisk. Det havde de bl.a. en del af ved Forsvarets Forskningstjeneste og ved Risø. Her opstod Copler Controllers. Det udvikledes så til at der blev behov for teknisk edb, som fx F.L. Smidth brugte til styring af deres cement fabrikker - og som NESA brugte på Glentegården til at overvåge og at styre højspændingsnettet på Sjælland.

I Hewlett-Packard blev jeg, i 1973, Danmarks første HP-3000 produkt specialist. Det første system solgte Hewlett-Packard til Terma, en tid hed firmaet Danebrog Elektronik, i Lystrup Ved Aarhus. Meget var lidt nørdet, hvor vi bl.a. selv som specialist skulle kompilere en opgraderingssæt. Det tog sådan ca en nat med fase 1, 2, 3 og 4 og en kaffepause ind imellem, hvor computeren tyggede på kompileringen. Og så kørte kunden på næste software version, næste morgen. HP-3000 systemet fyldte flere 19-tommer rack. Konsollen, på det første system, havde et par paneler der overgik selv de største kirkeorgler (bob-bob), her var det bare vippeswitche, knapper og diodelamper. På kontoret analyserede jeg bl.a. dumps på tape, dataudtræk af en fejlsituation, hos en kunde, for der blev flere HP-3000 kunder.

Ellers, vi var meget på farten i Hewlett-Packard – den største del af tiden. En stor procentdel var kurser, fx i Böblingen/Sindelfingen i Tyskland, i Geneva i Schweiz og i Grenoble i Frankrig, men også i Paris, Stockholm, London og Edinburgh, og en anden stor del var rejseopgaver med service og vedligehold af udstyr og det startede med behov for statusmøder og lignende med de store kunder.

En lille note: Det første HP regnemaskine kom også på markedet i 1973.

Senere fik jeg gruppeleder jobbet oveni, for service på HP’s kommercielle edb-systemer. Senere igen fik jeg servicechef jobbet i HP (CE Country Manager), for i alt en afdeling på 25 mand. Her var Peter Rasmussen så for længst blevet HP-3000 produkt specialist.

I 1979 til 1980 blev jeg af og til adresseret af andre tidligere HP-3000 produktspecialister. Bl.a. nogle som foreslog at jeg, ligesom dem, hoppede med over til Tandem Computers. Der var også en HP-3000 specialist fra Tyskland, som var flyttet ned til Saudiarabien, som bl.a. sendte mig billeder af nabobygningen, der var lige så prangende som hans. Han mente at bygningen stod og ventede på at vi flyttede ind, for der var masser af job med HP-3000 systemer. Det var smigrende, men jeg afslog en del gange – indtil jeg til Tandem gutterne i Stockholm sagde ok – vi gør det. Direktøren og Servicechefen i Stockholm var selv startet hos Tandem Computers i 1977 - 1978. I alt var de vidst ikke flere end en håndfuld ansatte da jeg kom med i 1980.

Nu må jeg hellere prale lidt om mit nye job og dagligdagen, med Tandem Computers service fra hjemmet, i 1980 - 1981, når jeg ikke var på farten i udlandet. I bilen havde jeg en dansk produceret Philips (AP Radio) NMT900 mobiltelefon. En stor tung maritim-radio lignende klump klipset fast i sin holder i bagagerummet og efter tiden, en super flot håndset i en holder imellem forsæderne. Det blev mest brugt til at tage kald når jeg var på farten, men det blev også brugt til fx at bestille reservedele i Californien, når jeg var på vej hjemad. Det var mere snildt end at bestille via 3270 terminalen derhjemme. Typisk var det sådan – når jeg bestilte en reservedel senest først på aftenen, så kunne jeg afhente det ved ekspeditøren Lufthavnstransporten i Kastrup, næste morgen kl. 9.00.

Senere fik Tandem Computers også et produktion og europæisk hovedlager i Neufahrn, imellem Freising og Munchen, i den tyske delstat Bayern. Det blev forsyningen nu ikke hurtigere af, men der blev nok sparet en del i fragt. - Det var, i grunden, vidst lidt en fejlplacering. I Bayern havde de ca dobbelt så mange helligdage end vi havde fx i Danmark. Der nede var det stort set umuligt for et firma at fyre medarbejdere. En purung amerikaner var chef for fabrikken. Han fræsede rundt til møder i Tyskland i lamborghini og porsche og endte i rullestol.

Der var flere af den slags historier, men ellers – Tandem Computers – med de fejltollerante NonStop Systemer, var et fantastisk firma at arbejde i. - Indtil man havde overset noget i teknologiudviklingen generelt – så blev Tandem Computers opkøbt af Digital og tre måneder senere, så blev Digital opkøbt af Hewlett-Packard (HP). - Inden det var jeg i SynergiData. Men jeg gentog gerne turen hos Tanden Computers - og hos Hewlett-Packard før det - Tiden fra 1970 til ca 1993 - Ja, faktisk også hele arbejdslivet med elektronik og edb, startende, 1. november 1964, ved Flyvevåbnet (LVG), i Jonstruplejren, som rekrut 644931-4. Det har givet enormt mange spændende oplevelser.

Tilbage til dette jobskifte

Jobskiftet fra Hewlett-Packard til Tandem Computers var nok det mest spændende. Det var at gå fra et ret sikkert job til det dybe vand. Jeg vidste med hvem jeg havde aftalt noget, men de vidste sådan set slet ikke, ved ansættelsen, hvor jeg så egentlig var ansat. Jeg fik Tandem Computers employee number 1675. Havde de ansat mig på vegne af det lille kontor i Stockholm, eller på vegne af cheferne i Tandem Computers i Cupertino. Det skulle undersøges og det gjorde pigen der stod for regnskabet i Stockholm. De første 2 måneders løn, fra 1. september 1980, fik jeg fra Cupertino. Så kom det på plads at jeg faktisk var ansat under Stockholm.

1. juni 1980 informerede jeg hos Hewlett-Packard, at jeg havde accepteret et nyt job hos Tandem Computers. Inden for et par dage var jeg frit stillet. Derfra installerede og servicerede jeg Tandem Computers NonStop Systemer, sammen med et par tekniker (Rolf og Jøran) i Stockholm, for SAS i Kastrup og Bromma. Jeg var på 9 ugers kursus i Cupertino, inkluderet 1 uges ferie og 2 ugers hands-on i reservedels burn-in og diagnostik i Hotline. Et ønske fra min side. Det resulterede faktisk i at på 3. dagen var jeg alene i Hotline afdelingen, der håndterede hasteforsyning globalt. De få der var i afdelingen skulle lige på infomøde og kursus, når chancen var der og de tog det meste af næste dag med også. Tandem Computers var fortsat et ungt firma. I november 1980 havde vi udstillet et NonStop system på Kontor og Data i Bella Center. I efterfølgende weekend installerede vi dette system hos Malmø Len. Det blev til flere systemer hos SAS og i Sydsverige, som i første omgang blev mit serviceområde. Jeg var en smut i Hamburg for at planlægge og installere et system hos Otto Versand, for der var meget at gøre for Tandem Computers Service i Nordtyskland. Det var starten for mig, fra sommeren 1980 til lidt ind i 1981, hos Tandem Computers. Men jeg fik her kun løftet en flig af, hvad vi havde gang i - for dette Tandem skulle jo gerne blive til noget - og det gjorde det - ret hurtigt endda.

Mere Otto Versad i Hamburg

Nu har jeg, i forbindelse med Tandem Computers, allerede nævnt Otto Versad i Hamburg. Dem solgte vi også, fra SynergiData, et verdensomspændende løsning til. Idéen var at modernisere deres globale edb-system så vareprodukter og priser automatisk blev holdt opdateret via EDI. Hidtil hændte det ved at piloten der hentede og bragte varer også havde en CD med, som man så skulle opdatere databasen med. Men den løsning fordrede for stor opfølgning for hovedkontoret. Mange fik det ikke lige gjort. - Otto Versad ville kunne få en stor besparelse i telefonregning, hvis de fik deres eget punkt til punkt telefoninet. Via samme net kunne man så etablere vores X.400 e-mail med EDI. Via API’er kunne der så etableres et automatisk opdateringssystem, med automatisk tilbagemelding til hovedkontorets edb-afdeling. Det var tre løsninger i ét:
  • Besparelse i telefoniomkostninger
  • Et email system, som alle afdelinger var med i
  • Automatisk opdatering af databasesystemer
Vi tjente på idéen men fik et tysk konsulentfirma, ud i telefoni systemer, til at etablere det hos Otto Versand, for vi havde ikke ressourcer til evt. at skulle fare verden rundt for Otto Versand.

- Det blev en succes.

Jeg kender ikke til situationen i dag, vedrørende Otto Versand, men i 1980’erne og 1990’erne var det verdens største katalogsalgsfirma, der typisk var repræsenteret ved lokale firmanavne i de fleste lande. Fx i USA var det Otto Versand der stod bag deres to største katalogsalgsfirmaer. Når Otto Versand med fly hentede overskudslager hjem og derefter sendte ny forsyning ud, så var der en konstant kæmpe lastbils-kø til og fra lufthavnen ved Hamburg, igennem en lille landsby, som nærmest blev helt isoleret fra andet trafik, i ca et døgn pr. gang. - I en kæmpe stor kælder havde Otto Versand udskrivning af følgesedler og regninger. På betonklos forhøjninger stod et hav af tromleprintere og udskrev disse breve. Gaffel-trocks hentede og forsynede med papir i endeløse baner. Kørte det over til udstyret der håndterede afskæring og kuvertering. Det var i et rum, i et hjørne af denne kælder, at vi i 1981 etablerede edb til deres første Tandem Computers NonStop system.

Det spændende med hjemmesider – webben der bandt internettet sammen

I 1994 byggede jeg en hjemmeside til SynergiData. Først som en afsnit i denne hjemmeside og 3 år senere separat, lavede jeg min Net Navigate, navigate.dk. Det var henvisning til søgeløsninger på nettet og det var henvisning til fortrinsvis danske hjemmesider, efterhånden mange tusinder. Da Google søgeren gjorde navigate.dk overflødigt så lukkede jeg den ned. Da navigate.dk var på sit højeste så var der mange tusinde besøgende pr dag. Net Navigate startede primært for at informere om hvad der var på nettet interessant for danske advokatvirksomheder. Og ’ringene bredte sig i vandet’. Net Navigate var vel ment, men det var, trods alt, lidt nørd præget. Jeg fik en del beklagelser, da jeg lukkede den ned.

I SynergiData havde vi solgt e-mail integration til bl.a. 110 advokatfirmaer og vi gik lidt videre med andet, da de med det havde fået internetforbindelse. Men der var altså ikke meget til advokater på internettet endnu. Vi var i gang med at planlægge noget fælles branche extranet, men det blev vidst ikke rigtig til noget. Oprindelig kørte løsningen som et bulletin board, som man kunne ringe op til og logge ind på (når linjen var ledig) - Idéen var at modernisere løsningen, hvor det så kunne skabe flere brugere. Det kunne have været starten på advokatbranchens extranet.

Tilbage til fællesantennen. Jeg havde en interesse der også, at vi i Ølstykke skulle have internet.

Som en del af Net Navigate byggede jeg en komplet oversigt over fællesantenner i Danmark, med link til deres hjemmesider, hvis de havde en sådan og med oversigt over hvordan deres løsning specielt var. Også data om de der var på vej mod internet og hvilken samarbejde og løsning man havde, eller var på vej imod. Idéen var at også vore egne medlemmer og bestyrelsen også, kunne følge lidt med i udviklingen, hvis de brugte internettet.

I 1997 havde jeg et medlemsforslag til vores ordinære generalforsamling i antenneforeningen. Ikke et forslag om at få internet via fællesantennen, men et forslag om, at vi skulle nedsætte en Arbejdsgruppe Internet der skulle arbejde videre med et forslag. Dette svage lidt uforpligtende forslag blev vedtaget. Vi fik sammensat en herlig arbejdsgruppe. Vi gik langsomt frem, meget langsomt, for vi ville ikke havne i et afslag. Et år havde vi til generalforsamlingen blot at den øverste chef i servicefirmaet (han sad til dagligt i Vejle) skulle holde en tale over Den guldgruppe antenneforeningen sidder på, så måtte han selv vælge hvad det mon var. - Det blev en brandgod tale om hvad vi kunne få ud af at få internet på anlægget. Men der gik et par år mere, så slog vi til.

I februar 2003 blev det endelig vedtaget, at vi skulle have internet via Antenneforeningen Ølstykke Vest. Jeg husker at vi måtte genindkalde generalforsamlingen for at få færdigbehandle forslaget og det væltede ind med forhåndstilmeldinger. Dvs. vi var grundige - var rundt og spørge og samle underskrifter. Jeg husker især, at Anni Walin Olsen gerne gik 3 gange, for at træffe nogen hjemme, for det gav ikke rigtig nok blot at lægge en besked i postkassen. - Kampånd var der og det lykkedes. - Løsningen, med internet på fællesantennen, kørte sidst på efteråret, næsten til den planlagte tid.

Også hertil havde jeg naturligvis lavet en hjemmeside Internet.1go.dk. Det blev lagt på en gratis hjemmesideplads, 1go.dk, som senere lukkede. Men jeg har en kopi af indholdet her:

Også sidst på året 2003 var første udgave af foreningens hjemmeside aovnet.dk på nettet.

Webinarer - E-møder

Da vi så endelig havde fået dette internet på fællesantennen, så startede vi med Webinar møder. Møder over internettet i 3 følgende vintre (mindst den sidste). Idéen var at udnytte teknologien, der nåede verden rundt. De fleste deltagere var tæt på, men det var jo interessant, at man kunne deltage i et godt møde fra hjemmet. Bare tænde for PC’en og så logge ind – så var man med.

Det globale - Det var også interessant og spændende, at alle deltagere, inklusiv mødeværten, gæstetaleren og alle deltagere godt kunne være, hvor i verden det skulle være, og være med på lige fod med alle andre. Og vi havde enkelte deltagere, dansker som sad i Norge, Grønland og Canada.

Danske Webinarer

Vi annoncerede disse møder som:

Webinaraften - et samarbejde mellem - Danske Webinarer Cyberling og aovnet it-klub

.


Plantesamleren - Tobias og Hans Henrik Sørensen beskærer og poder træer.
Fx var Hans Henrik Sørensen gæstetaler fra Farsø Himmerland, hvor han talte om beskæring og podning af træer. Hans Henrik havde en rigtig flot hjemmeside om emnet. Ud fra det viste han os rundt (med webinarløsningens FollowMe), mens han forklarede og han bladrede rundt i hans egen hjemmeside også på vore skærme (FollowMe). Det var et møde der var let at skrive referat om. Mens jeg skrev det fortalte Hans Henrik at han tilfældigvis samme uge havde fået besøg af TV 2, hvor man i en udsendelse gik efter samme indhold, under emnet Det Grønne Rejsehold og at han havde fået lov til at vi gerne, i mit referat, måtte linke til videoen, som TV 2 just havde lagt på nettet. (videoen har TV 2 siden fjernet).

Vi havde en gæstetaler fra Vancouver der flyttede derover til Canada, fra Reersø, som 15 årig. Vi havde en Danida gæstetaler familie der talte fra midt i Afrika. Vores nabo fortalte om investering i obligationer. Bent Larsen fra fællesantennen fortalte om Collihunden og Dansk Collie Klub. o.s.v.

VoiceCafe Webinar løsningen vi kørte på var anvendelig helt ned til 64 Kbps forbindelser, dog bedre med det dobbelte. Med disse hastigheder måtte man leve med at video haltede, men alt andet kunne man følge med og deltage i, også FollowMe.

Møderækken, for de ca 15 år siden, var i øvrigt i et tæt samarbejde med CybErling, Erling Nielsen fra Reersø, hvor typisk han og jeg på skift var vært/facilitator.

SIP IP-telefoni

I 2004 og en årrække frem, havde vi så også hjælp over internettet, for de der ønskede at etablere SIP IP-telefoni. Jeg kører fortsat vores egen løsning med to snom IP-telefoner. Har her en løsning for vores gamle fastnetnummer via Fonet. - Hjælpematerialet vi havde opbygget, hos Musimi.dk, på nettet til dette SIP IP-telefoni er væk i dag.

Se omtale, fra 2009, om mig og SIP IP-telefoni på voipsnak.dk. - I nogle år var der gang i den - på frivillig fronten.

Omtale på Facebook 27. februar 2014 "Når den virtuelle verden kommer nært på".



Ingen kommentarer:

Send en kommentar