E-møder


Det var intuitiv at komme i gang med Zoom

Jeg har testet lidt på videokonferenceværktøjet Zoom. Gratisversionen har hvad vi får brug for. Der er en begrænsning, at man højest må sende i perioder af 40 minutter, men det går nok. Man må være op til 100 deltagere. Det er i hvert fald flot.

Zoom bliver sandsynligvis værktøjet, som jeg vil foreslå til video konferencemøder i Lungeforeningen Egedal Lokalafdeling. Vi må så se om der er stemning for den slags møder. - Når vi får vist en flig af, hvad det kan bruges til, så kommer interessen også. Vi skal lige overvinde evt. lidt teknik skræk.

Jeg forestiller mig at vi i første omgang bare tester sammen nogle gange, så vi bliver mere dus med det alt sammen. Dernæst kan vi så, så småt, begynde med gæstetaler.

Distributionsliste til indkaldelser

Ønsker du at være med fra starten og ønsker du at deltage i disse E-møder, da send mig en mail, med titlen "Vedr. Zoom E-møder" hvor du i tekstfeltet informerer: "Jeg er indforstået med at modtage E-møde-indkaldelser via mail". Skulle det så hænde, at du ikke lige har tid der, så bliver der en næste gang, med et nyt møde - og dækker mødet noget vigtigt så optager vi måske mødet, så vi efterfølgende kan se hvad indholdet var.

Når det kommer til at køre jævnligt, så vil der forud være et opslag med præsentation af taler og emnet. – Efterfølgende laver vi et lille referat. Begge dele lægges sandsynligvis på lunge.dk, på et nyt aktivitetsområde: Video konferencer. - Når vi har opnået disse faste rammer, så aftrapper vi sandsynligvis igen indkaldelser via mail. Du kan også altid bare sende en mail, hvor du beder om at komme af listen.

Om Zoom, på sigt, bliver værktøjet, vi bruger, vil afhænge af om Zoom er let at gå til for alle deltagere i conferencemøder, på de forskellige styresystemer. Lidt tilvænning skal der til, specielt på de små skærme.

Jeg får nok lavet mere vejledning på siden her. - Men alle som vil, skal også med. - Jeg vover at tilbyde, at jeg vil hjælpe hver eneste af jer i gang, hvis i blot har viljen til at være med, men ikke lige kan få det til at køre. Jeg tror at lidt hjælp over telefonen, i de fleste tilfælde, kan være hvad der skal til. – Hvor vi efter det kan hilse på hinanden over nettet via Zoom.

Jeg har lagt Zoom ind på min egen Windows 10 PC og på en Samsung Galaxy S6 Android smartphone. Det gik ganske let. At få fundet chatten var også logisk. Jeg magler bl.a. at øve noget mere og få afprøvet, hvad personen der fremlægger, kan bladre i af information, som mødedeltagerne ser. Findes der fx ... Man skal lige vænne sig til, hvordan man kommer til de mange muligheder. - Men det ser lovende ud med værktøjet Zoom.

Se produktoversigten

Se en af de mange Zoom User Training - på engelsk
Bemærk i videoen viser han bl.a. en tegnet hånd midt i bjælken forneden. Klikker man på den så beder man taleren om at få ordet. Disse 'hænder, som deltagerne viser' er så også vist ud for navnene i deltagerlisten. Så det er ret let at se, hvem og hvor mange der ønsker at sige noget.


Klik ind til møde her

- så har du en brugerforbindelse til mit 'møderum'.
Du kan også bare klikke for at få klienten.


Kommer du til mit 'møderum' før jeg er ankommet, så ser du dette billede



Kun hvis du har lyst til at kigge nærmere på mulighederne: